Underligt møde?

[Siri]

Hun så nysgerrigt på flasken, men rettede så forvirret blikket imod Ulykke og Shinigami. "Hvem er "De andre"?" Spurgte hun let forvirret og let nysgerrigt, hun tog proppen af flasken, og lugtede til den, hun skulle være sikker på at det ikke var et eller andet fx. alkohol, da hun ikke drak, hun ville simpelthen være for farlig hvis hun blev stiv. Derfor havde hun heller ikke drukket noget til de få fester hun havde været med til. Hun førte langsomt flasken ned til munden og drak indeholdet.

[Shinigami]

Ulykke fløj væk og Shinigami så smilende på Siri "de andre er dem der har også lært at døds ordene og det er ikke noget alkohol det er vand fra de døde så du kan se nogen af de døde det er de flyvende kule" der kom nogle små kule frem "du vil kun se de døde som er mindre end en dag gamle men efter hånden du vender dig til det kommer der flere"

[Siri]

Hun smilte, og så nysgerrigt ind i den nærmeste kugle, undersøgte den for alt, en skikkelse løb opdagede hun, manden løb fra en person bag ham, hun opdagede at denne person var en kvinde, eller en pige? Teenager måske? pludseligt huskede hun det. "Det... Det er mig?" Mumlede hun lavt for sig selv. "Det er mig der jager den mand der." Hun pegede instektivt på kuglen, men idet samme lød der en stille bøn, og manden blev ramt af en pil i ryggen lidt over der hvor hjertet sad. "Det var mig der drabte ham." Sagde hun med et smil, der fik hende til at fryde sig. Hun gik over til en anden kugle, og så ind i den. En kvindelig skikkelse flygtede igennem en skov med en ting efter sig, hun kunne hører damen råbe at den skulle finde et andet offer, men dyret fortsatte forfølgelsen. Pludselig faldt damen og rullede rundt på jorden, hun skreg af sine lungers fulde kraft, men pludselig var dyret over hende, og bed hende i halsen, et lavt gisp kunne hørers da dyret fik bidt struben over på damen. Siris smil blev bredere, og hun så kort op på Shinigami, og gik så vidre til næste kugle.

[Shinigami]

"ja nu er det sjovt men her er en der vil få dig til at tænke" han gik hurtigt hen til hende og kyssede hende på munden og pustede hendes mors ånd ind i hende han tog sit hoved tilbage "og nu vil du se din mors død og hvad hun følte og det er med hendes øjne" han satte sig på jorden og smilede til hende

[Siri]

Hun spærrede kort øjnene op da han kyssede hende, men blev dog roglig da han pustede hendes mors ånde ind i hende. "Jeg ved hvad der skete." Svarede hun men alligevel kunne hun ikke lade vær med at se ind i kuglen. Et smilende kvinde ansigt kom til syne i kuglen, hun kunne høre et spædbarn der grad, sikkert hende selv, Siris mor havde lige født, og lå derfor i en seng, hun så bleg ud i lyset men Siri vidste at det var af anstrengelse, hun havde næsten drabt sig selv og sin mor under fødslen, men de overlevede. *Mor?* Tænkte hun undrende for sig selv, og et nyt ansigt kom frem i den lille kugle. *Far?* Hun rynkede den ellers glatte pande i et let forvirret udtryk. Et nyt ansigt kom frem i døren, denne med en kniv i hånden, hendes mor trykkede det alt for lille spædbarn ind til sig som om dette kunne beskytte hendes afkom imod den fremmede med kniven. "Giv mig barnet og jeg vil skåne hende, og kalde hende som i vil, Siri, men i vil dø, med eller uden hende det er jeres valg." Hun genkendte stemmen og hendes hovede blev næsten rødt af raseri, hun havde stadig ikke tilgivet dusørjageren for at han drabte hendes forældre. Manden trådte truende nærmere, og de gav Siri til ham der havde udgivet sig for hendes far i næsten 100 år. "Idiot!" Nærmest råbte hun og var lige ved at smadre hånden ind i kuglen, men tog sig i det og så vidre. Manden kastede to knive, den ene ramte moderen brystet og drabte hende, den anden ramte Siris far i panden og gav ham et slemt sår i panden, endnu en kniv fløj gennem luften og ramte ham i brystet så han faldt død om. "Hvorfor viser du mig dette? Jeg ved det allerede." Spurgte hun lidt efter da ceneriet var stoppet.

[Shinigami]

"ja det var hvad dusørjageren sagde det og hvorfor dræbte dig ikke" han så på kuglen fløj ind i ham "det var fordi at du skal ikke være glad for de du dræbt men forstå dem for ellers vil du ikke forstå ordene" han rejste sig op "kom du skal se noget som de fleste ikke ser" han gik ind mellem træerne og tog en kniv frem så Siri ikke kunne se det

[Siri]

Hun nikkede langsomt, hun forstod det godt, og inderst, aller inderst, der hvor samvittigheden sidder havde hun også lidt ondt af de stakler der var ude det forkerte sted, det forkerte tidspunkt, men hendes hårde overflade var alt andet end sød, og dens samvittighed var ikke stor. Hun gik langsomt, tøvende efter ham, drevet af sin nysgerrighed. "Hvad er det?" Spurgte hun nysgerrigt, og gik så lidt tættere på og stilte sig på tær, så hendes hovede næsten kom over hans skulder, kun hendes øjne og en smugle af hendes næse kom op over.

[Shinigami]

"Der hvor de kommer hen" han vendte sig hurtigt og satte kniven i hendes hjerte "du vil ikke du at det" det var et særligt kniven som kunne få ånder ud at kroppen uden og det skete også for hende og da den var ude tog han fat i den og fik dem til dødsriget der var masser af skeletter rundt om dem "det er sådan dødsriget ser ud for dig"

[Siri]

Hun mærkede et stik da kniven stak igennem hendes hud. "Får jeg et ar?" Spurgte hun med en skjult forventning i stemmen, og så sig omkring med åben mund, dette var et pragtfuldt syn, ihvert fald for hendes ydre. Hendes indre frygtede en smugle stedet, men var stadig betaget af det nye syn.

[Shinigami]

"Kun hvis du selv vil have det og for denne verden bliver kaldt den sorte rige der er nogle andre med samme farve skal vi se på en af de andre" han så roligt rundt han havde været har mange gange før så han var uden at blive påvirket af det hele "skal vi tage hen til den røde rige"

[Siri]

Hun smilte. "Og den røde ring er?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun så undrende på ham, kunne hun få et ar hvis hun ønskede det, det var da ikke normalt, men så igen, det ville ikke se specielt kønt ud med et ar hvor hjertet sad.

[Shinigami]

"Det er et andet dødsrige det er en af de få steder jeg skal gemme mig" han rødmede lidt og tænkte *hun har ikke brug for at vide at det er dødsriget for de håbløse forelsket det må hun selv opdage*

[Siri]

"Gemme dig for hvad?" Spurgte hun nysgerrigt, og så kort ned på stedet kniven var blevet stukket ind. Hendes blege læber formede sig i et smil, da hun så en smugle blod på sin trøje, dog var der allerede kommet skårbe på såret, og trøjen var også blevet hel, da hun havde brugt en af sine små tøj formulare.

[Shinigami]

"Det får du at se og er forelsket i nogle for tiden eller har været" han så bare ud i luften og lod som om det bare ville få samtalen over til noget andet men han hørte godt efter hendes svar "hvis dit is hjerte har været varm en gang" han så smilende på hende

[Siri]

Hun så tænksom ud et øjeblik. "Jeg tror der var en da jeg gik i skole for lidt over 50 år siden." Svarede hun med en lille rødmen, godt nok var personen vidst nok død, men dette var jo dødsriget. "Det var den gang mit hjerte eller min facade om du vil, ikke var af is." Svared ehun smilende.