Underligt møde?

[Siri]

En pige gik langsomt, men yndefyldt igennem skoven, for målberettet at gå over imod søen, hun smed ikke tøjet for at bade, ej smed hun heller ikke sine våben, hun gik bare ud i vandet som intet hænte, hun gik stadig yndefyldt selv i vandet der var hårdt at gå igennem, men hun var ligeglad, hendes sorte hår var sat op i en stram, høj hestehale, dog gik hun ikke længere ud end til hoftene så hendes våben ikke blev alt for våde, en let rød farve begyndte at farve vandet omkring hende, blodet var ikke hendes, men det kom fra hendes våben der begyndte at blive våde, dog så hun ren ud, som om en slåskamp havde foregået, uden at hun var blevet beskadigt det mindste.

[Shinigami]

Shinigami sad oppe i et træ så ud over søen han havde et grønt jakke på og en par grønne bukser og en maske der lignede en katte han fik øje på en pige ude i vandet og han kunne se at hun havde dræbt nogle men ikke hvor langt tid siden så hoppede ned fra træet og gik hen mod hende

[Siri]

Hun så sig omkring, hun var fuldkommen ligeglad med blodet omkring hende. hun tog langsomt et par af de mest blod røde våben frem, et sværd, et par pile, en daggert og cirka ti kasteknive, langsomt og med blide bevægelser rensede hun dem så intet spor af kamp var til at se på dem, hun vendte hovedet imod en lyd af en græn der knækkede under en fod, hun så en mand der næmede sig.

[Shinigami]

"hej unge dame hvem har givet blodet til dine våben" han så roligt på hende "og hvorfor tog du det" han smilede til hende og tænkte *en blomst der kan slå fra sig interessant men hvor meget kan hun gøre*

[Siri]

Hun vendte hovedet imod våbene inden hun svarede; "Nogle irriterende mænd." Svarede hun blot uden et tegn på medlidenhed. "Og De er?" Spurgte hun sammenbidt, næsten snerrende.

[Shinigami]

"En mand med lidt kamp evner" han sagde det i en rolig tone "og har dine forældre aldrig sagt til dig at man skal tale pænt til folk der taler pænt til dig" mens han sagde det tænkte han *en blomst med tænder*

[Siri]

Hendes sammenbidte mine forsvandt, og et trist kom frem, hun svarede ikke med det samme, og da hun endelig gjorde det så hun føelsesløst op på ham. "Jeg har ikke kendt mine forældre, så de har ikke lært mig noget!" Hun vendte igen ansigtet væk, og begyndte at pudse vidre på sine våben.

[Shinigami]

Han så undskylde ud "det gør mig ondt" han satte sig ned og lukkede sine øjne "jeg hedder Shinigami og du hedder" han åbnede sine øjne og så på hendes våben

[Siri]

Hun smilte. "Jeg var knap født da det skete, jeg stammer kort sagt fra en forbryder familie, og dette vidste en dusørjæger desvære så han drabte dem, og tog mig til sig. Desuden er navnet Siri, noget mine forældre fik lov at bestemme." Svarede hun smilende, det triste udtryk forsvandt som dug for solen.

[Shinigami]

Han smilede "alle har sine gode sider og er du så blevet en dusørjæger eller en forbryder" han så nysgerrig på hende som et lille barn der ser på kat

[Siri]

"ingen af delene, måske en smugle en morder, men det er kun fordi "ofrene" selv lægger op til det." Svarede hun smilende, og satte sine våben på plads, for derefter at gå op imod breden.

[Shinigami]

Han smilede "nogle er for dumme til at forstå et nej må jeg se dine våben" han så på hende og tænkte *hun er interessant på sin måde*

[Siri]

Hun smilte, og satte sig på breden, hurtigt trak hun sine våben, og gav dem til ham. "Og De vover at bare lave en ridse i dem." Sagde hun koldt, dog beholdte hun sine pile og bue, men hun havde også beholdt et mindre sværd, og en kastekniv.

[Shinigami]

Han så på våben "det er godt lavet hvem har lavet dem" han gav hende dem tilbage til hende "men er du god nok til at bruge dem" han smilede drillende til hende

[Siri]

"Aner det ikke, nogle har jeg selv lavet, men der er ikke en stor forskel, så ingen kan se forskel." Svarede hun smilende, men dette forsvandt dog hurtigt. Tre sekuder efter stod hun bag ham og placerede en kniv på hans hals. "Pas på hvem De snakker sådan til!" Advarede hun ham irriteret.