Underligt møde?

[Siri]

Hun mumlede et eller andet, ikke fordi hun gad bruge sine "små" evner hendes race gav hende, men mere fordi hun bandede et par sætninger, men begyndte så at smile. "Hvad har du så tænkt dig?" Spurgte hun med en giftig snerren.

[Shinigami]

Han smilede "ikke noget" han gav slip på hende og hans hoved og hænder under jorden og der gik lidt før han kom ud fra skyggerne

[Siri]

"Kloner!" Mumlede hun irriteret for sig selv, og så hen imod ham med et køligt smil, hun var faktisk blevet en smugle irriteret på ham, men også sært mere glad? Hun så forundret på sine hænder der rystede en smugle, knapt synligt på den afstand Shinigami stod på, hun stirrede fortsat på sine hænder der langsomt holdt op med at ryste jo tættere Shinigami kom, og de stoppede også fordi hun fik mere og mere kontrol over sig selv.

[Shinigami]

"nej illusioner" han så roligt på hende "eller får dig til at se det du vil se og det du ikke vil se" han lavede en illusion som lignede et æble og kastede den hen til hende "bare jeg har set det en gang kan jeg lave det" æblet blev til en sommerfugl

[Siri]

En hurtig bevægelse fik en kniv til næsten at springe op i hånden på hende, og hun skar sommerfuglen midt over, hun ville gerne have haft en smugle blod fra den til at løbe ned af sine arme, det var sådan en dejlig fornemmelse, men stadig var den ubehagelig. Endnu engang mumlede hun noget uforstående, det var så lavt at man simpelthen bare ikke kunne skilne ordene fra hinanden, endnu engang bandede hun, og dette skulle han ikke høre.

[Shinigami]

Der kom lidt blod fra sommerfuglen blodet løb ned af hendes kniv men at det blev mindre jo længere den kom ned kom der mere og da blodet noget ned til armen var der så meget blod som man kunne se en sommerfugl inden under blodet "hvad ser du i blodet" han så på hende med nysgerrige øjne

[Siri]

Hun smilte da hun fornemmede blodet løbe ned af sin arm, men dette faldmede dog da hun så sommerfuglen. "En... En sommerfugl?" Spurgte hun nervøst, og så urogligt på ham. Hun trak vejret dybt ind, og pustede lydløst ud, og tog sig sammen, hun havde prøvet det der var værre.

[Shinigami]

Han smilede "godt" sommerfuglen forsvandt fra blodet og det løb videre ned af hendes arm og da den ramte jorden blev det til en kopi af Siri og kopien sagde med hendes stemme "det er godt at høre at du kan se"

[Siri]

Et koldt udtryk afløste det uroglige, hun skar struben over på Siri'en med dolken hun alligevel havde i hånden, hendes lille kopi begyndte at bløde ud af halsen. Et par sekunder efter havde hun endnu en kniv i hånden, blot den anden hånd, hun stak ud efter sig selv, igen og igen, til der ikke var et sted på kopiens krop der var fuldstændigt opsprættet af Siris kniv.

[Shinigami]

Siri kopien sår forsvandt og den sagde "hvorfor vil du ikke se dig selv" kopien tog en kniv frem og så bare på hende "du må havde dig selv eller noget andet" Shinigami lukkede sine øjne og koncentrere sig dybt og kopien så pludselig alvorlig på hende "hvorfor er du så meget ude efter blod"

[Siri]

Hun havde mest af alt lyst til at springe på kopien af sig selv, men tog sig i det. "Vel fordi jeg kun har mig selv tilbage, og fordi jeg har dræbt så mange, jeg er mere skyldig end jeg ser ud." Svarede hun med et grin. "Jeg er en morder, jeg kan godt lide fornemmelsen af andres lidelser, smerte og blod." Tilføjede hun lidt efter med et smil, mest af alt havde hun bare lyst til at springe på ham og kopien, men det var meningsløst.

[Shinigami]

Kopien så bare forvirret på hende "alle er skyldige på en eller anden måde det går an på hvad for en par øjne man ser med" kopien forsvandt og Shinigami åbnede sine øjne og sagde "og du er den eneste hvis du selv tror det"

[Siri]

Hun vendte sig halvt imod ham og trak på skulderene. "Måske." Svarede hun blot, og begyndte langsomt at gå, i nordlig retning, hun anede ikke hvilken retning og hvad hun gik i møde, men gik blot, om han ville følge efter måtte han helt selv bestemme.

[Shinigami]

Han gik efter hende han ikke andet at lave "når hvad skal vi så lave" han så op på himlen og så en grib der fløj over dem og han tænkte *ikke nu ulykke du må komme senere*

[Siri]

Hun smilte stille for sig selv, og så kort op på gibben. "Hvorfor følger den efter os?" Spurgte hun langsomt, gribben havde efter hendes mening fulgt efter dem mens den fløj rundt i en cirkel.