Underligt møde?

[Shinigami]

Han rejste sig op på hænderne og sparkede mange gange efter hendes hoved "du kan godt ... glemme alt om ... at bruge skygger ... jeg ser godt ... i mørke"

[Siri]

Et skjold blev sat op imellem hans fødder og hendes hovede. "Jeg bruger ikke skygger, dette er magi." Svarede hun koldt, og en anelse anstrængende, det udmattede hende en smugle at bruge så meget magi på en gang. Hendes frie fod sparkede imod hans hovede, og denne blev også omringet af det sorte skær.

[Shinigami]

Han hoppede væk "magi er på ... en måde også ... skygger og jord ... og vand fordi ... der er magi ... en del af ... verden" han var lidt forpustet men han kunne blive ved i lang tid i nu

[Siri]

Hun smilte endnu engang og slog ud efter ham, hendes hånd var stadig omringet af det sære sorte skær. "Så siger vi det, men jeg sagde også at det var med evner." Svarede hun pænt ligeglad med om han havde nogle hun ikke kunne mod stå.

[Shinigami]

Han lavede en illusion og lige før slaget ville ramme ham forsvandt han og der kom et lille barn hendes slag gik igennem barnets hjerte så den døde med det samme og Shinigami kom frem bag hende "at slå et barn ihjel nej hvor godt"

[Siri]

"Tsh, jeg er ligeglad, det stod i vejen." Svarede hun og drejede rundt for at smadre armen ind i ham, dog uden at den ville brække.

[Shinigami]

Han forsvandt og der kom en ulv frem og den blev ramt hårdt den døde ikke men den slået ud Shinigami gik ud fra nogle skygger "du rammer dårligt først en barn så en ulv hvad bliver det næste"

[Siri]

Hun missede med øjnene da armen ramte den bløde pæls, denne gang var hun ikke helt ligeglad, ulven pev, og hun løb over til den, og faldt på knæ, hun undersøgte dens knogler, og vurderede at ingen heldigvis ikke var brækket, men om den havde fået indre kvæstelser var ikke til at sige, derfor mumlede hun et eller andet og hendes hånd blev til en slags scanner, hun lod den køre over ulven, fra de bagerste poter til de forreste, dog uden at finde noget, kun et led der var gået af led, hun satte det tilbage på plads, så ulven gav et smerte klynk fra sig, dog sagde den ikke mere, da den jo var bevidstløs. "Det kommer an på hvad De finder på?" Svarede hun koldt, og smilte. Hun var ligeglad med at hun sad i en meget forsvarsløs stilling, han måtte dræbe hende hvis det var, bare denne ulv, som hun selv havde slået bevidstløs, levede videre. Hun forbandt hurtigt dens pote, og blev sidene.

[Shinigami]

Han smilede "tage det roligt det er en illusion" ulven forsvandt og der kom en kat der dansede og sagde "det meste er kun i dit hoved" katten blev til en frø "og det er bare om jeg gætter rigtig" frøen blev til en bjørn "og jeg gættede rigtig der er kun en ting der som man kan se forskel" bjørnen blev til en lille udgave af Siri "men ellers kan man ikke se mærke"

[Siri]

Hun trak en kniv og skar arrigt struben over på mini siri'en. Hun rejste sig op, og stirrede koldt på ham, pludseligt løb hun imod ham, og knyttede næven i et slag, den ville ramme ham i maven, hvis ikke han bakkede eller undveg.

[Shinigami]

Han smilede koldt og blev ramt af slaget "du nemt til at tro hvad du ser" han kød forsvandt så der var et skelet tilbage "jeg er der hvor du ikke ville gætte det"sagde skelet og blev til blomster blade

[Siri]

Hun smilte, og hamrede hånden ind i det nærmeste træ så det splintrede, splinterne gik uden de store problemer ind i hendes tøj, dog ville ingen kunne komme igennem hendes hud da den også synes at skinne sort. Hele hendes krop syntes at skinne af den sorte farve, denne gang blev alt blot pulveriseret.

[Shinigami]

Han gik ud fra nogle skygger bag hende "godt tænkt men jeg er ikke så meget til gemme mig i træer" der kom to hænder op af jorden og tager efter hendes fødder

[Siri]

Hun stod stille da hænderne fik fat i hendes spinkle ankler. "Og hvad vil du så gøre nu?" Spurgte hun ham, det var tydeligt hun mente sig selv. "Dræbe mig?" Spurgte hun med en skjult forventning i stemmen.

[Shinigami]

Hans hoved kom op at jorden og smilede "hvorfor skulle jeg gøre det der er jo ingen grund til det" han så en smule forvirret på hende "det er jo en kamp for sjov du lille"