Underligt møde?

[Siri]

Hun smilte koldt. "De for at se hvad jeg kan." Svarede hun og langede ud efter ham med den knyttede næve, for derefter at sparke ud efter hans hænder.

[Shinigami]

Han hoppede tilbage landet på sine fødder og smilede "når så er det spørgsmålet hvad for et trick jeg skal bruge nu" han så bare på hende og ventede på hendes næste angreb

[Siri]

Hun smilte og mumlede et eller andet. Hun smilte fortsat, han ville ikke kunne røre sig i lidt tid, hurtigt gik hun over til ham, og sparkede hårdt ud efter hans mave.

[Shinigami]

Han blev ramt i mave det gjorde lidt ondt men han tog fat i hendes ben og sagde "APA!!!" og kastede hende imod et træ

[Siri]

Hun så forskræmt ud et øjeblik, men det forsvandt hurtigt, hun vendte sig i luften så hendes ben vendte imod træet, et sært sort skær bredte sig om hendes fødder. Da hun ramte træet knækkede det over, og det så ud som om at det var blevet savet over, og fin slebet, der var ingen knaster eller andet der stak op af træet, dog fortsatte hun ikke længere, faldt bare til jorden for derfetr at lande på benene og det sorte skær forsvandt, kort efter for hun imod ham og langede ud efter hans mave.

[Shinigami]

Han blev ramt men han var ligeglad det eneste han sagde var "apa" han lavet illusion så der en ti at ham og de slog alle samtidig men den rigtige Shinigami var lidt væk og så på hende

[Siri]

Hun gik i bro, og så alle Shinigami'erne slå på hinanden, han ville få et kort indtryk af hvor mange mavemuskler hun havde da hun rejste sig uden stytte fra hænder og arme, hun lavede et cirkel spark der højst sandsynligt ville ramme dem alle. Dog landte hun på hænderne og hoppede sådan væk fra ceneriet og hen imod ham.

[Shinigami]

Han smilede roligt og satte sig "du er god men ikke god nok Tsuki-yomi" han slog hårdt efter hende den ville ramme hende på det ene ben hvis han ramte

[Siri]

Hun borede neglene ned i jorden og stoppede sådan sin frem hoppen, et par lange ridser efter hendes negle strakte sig ca. fem meter bag hende. "Nu fik De mig til at flække en negl." Sagde hun pludseligt og satte sig ned for at file neglen, hun mærkede luften forsvinde over sit hovede da han fløj over hende. Hun mumlede igen et eller andet, han umugeligt kunne sætte sammen til ord, og hendes negl voksede ud igen, dog blev den plus alle de andre dobbelt så lange.

[Shinigami]

Da han fløj over hende smilede han koldt "Tsuki-yomi også kaldt måne slag og husk at månen er en skygge af solen Amaterasu" den Shinigami over hende forsvandt og han kom op at jorden og slog efter hende

[Siri]

Hun borede de dobbelt så lange skarpe negle ned i kødet på hans arm, og ventede på slaget, det kom og ramte hende i maven, hun smilte bare da hun fløj afsted, og efterlod et rive mærke i hans arm der var ca. fem cm. dybt, og tredive langt. Hun ramte hårdt ind i det nærmeste træ og faldt til jorden. Hun prøvede at rejse sig, hendes arme rystede uder hende, selvom hele hendes krop gjorde ondt ignorerede hun det og rejste sig langsomt op, styttet af jorden og træstammen.

[Shinigami]

Han så bare på sin arm "det var en enkelt måde at angribe" han tog en flaske frem og tog en stor tår af den og gik hen mod hende mens han gjorde sig umage med at ligne en der er fuld "kom du lille ... er det alt ... hvad du kan"

[Siri]

Et sort skær, næsten ikke synligt, men det var der, omringede hendes hænder, og hendes evne til at heale sig selv tog over, og healede hendes skader, indvendigt og udvendigt. "Nej, det er ikke alt jeg kan." Svarede hun koldt. Hun gik beslutsomt over imod ham med knyttet næve, hun slog ud efter ham, og sparkede kort efter ud imod hans ben.

[Shinigami]

Han blev ramt af hendes slag og faldt ned "kalder du det ... en angreb" han tog fat om hendes ben med sine egne ben "kys ... jorden" han vendte sig om så hans ansigt var ned mod jorden og så Siri burde ramme jorden hårdt

[Siri]

Endnu engang mumlede hun noget, og der hvor hun ville ramme blev med et en madras, hendes slag ville have svækket ham ret meget, da det sorte skær kunne dræne en modstander for energi. Hun fløj nærmest på benene igen af slagkraften, nu begyndte hendes ben også at gløde den næsten usynlige sorte farve, mest så han ikke skulle holde fast på hende for længe, og der med også kunne skade hende mere end hun kunne med ham.