Kongeligt møde

[Aaron Angel Deminakou]

Skoven var en af de steder Aaron holdt af at færdes. Han bevægede sig med rolig, lydløse og elegante skridt gennem skoven. Blikket gled drømmende rundt og standsede ved de ting der vakte hans interesse. Han standsede af og til og undersøgte forskellige ting ved træerne inden han fortsatte. Hans blik gled mod et punkt til venstre for ham, dette punkt tiltrak specielt hans opmærksomhed fordi der strømmede lys fra det, ikke magiske lys men de rar blot ikke så mange træer ved stedet så solen skinnede ned på det, og da han selv var lyselver blev han yderligere tiltrukket af stedet. Han trådte ud i lysningen som var dækket af græs, solen ramte ham straks, og understregede yderligere hans skønhed. Han var i sit sande skikkelse, iført en enkel hvid skjorte som hang løst om hans muskuløse krop og ligeledes hvide bukser, ved hans lår var der hæftet en pistol i den rem. En kold vind satte hans hår i bevægelse, og ellers var hans standsede.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

inde i skoven havde Kisa kommet hun elskede at udforske lande og havde taget noget mere fint tøj på end hvad hun plejede men hun var jo endelig blevet mere rask og stod i lysningen og sang og dansede og hendes smukke tøj fløj rundt om hende i smukke trak imens at Kisa brugte sin smukke stemme til at gøre sig selv glad. hun elskede disse steder hvor folk ikke kendte hende og måske var det derfor hun var tiltrukket af stederne.

sangen.

kjolen

[Aaron Angel Deminakou]

Hans blik gled hen over den syngende unge kvinde. Hovedet gled en anelse på skrå. For ham var det tydeligt at hun ikke var borger af Nah´jun ikke fordi han kendte hver og en borger men fordi hendes måde at klæde sig på afslørede hende. Han stak hænderne i lomme og blikket hvilede længe på hende men han afbrød ikke på noget tidspunkt. Hans holdning til folk udefra var ikke fjendtlig men blot forsigtigt, de var anderledes og ikke alle ønskede Nah´jun det godt. Kjolen hun havde på var smuk, of afslørede en del af hendes krop, intet af det påvirkede ham dog, hans mening var fast på det punkt.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa dansede smukt og så ikke farlig eller noget af sådan noget ud. ikke kun pga tøjet men også hendes øjne. hun stoppede da noget lavede et raslen i en stor busk. ud af busken kom to små ræve unger som legede. hun grinte ved synet og satte sig ned på hug og nussede den over ryggen og smilte. de virkede slet ikek bange for hende men hun var jo også et dyr som dem så hvorfor skulle de være bange.

[Aaron Angel Deminakou]

Han havde trukket hænderne op ad lommen og klappede da hun standsede med at synge og danse “det var sandelig smukt” lød hans melodiske charmerende stemme. Han trådte et skridt frem så han stod i endnu mere lys, og det så nærmest ud som om lyset i cirklen stammede fra ham, noget han faktisk var skyld i da han havde kanaliseret lyset om sig, det så helt guddommeligt ud. Hans drømmende blik hvilede på hende, da han holdt op med at klappe og stak hænderne i lommen.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun hørte klappen og rejste sig op med den rakte ryg og så på ham og nejede med et varmt smil. "tak. jeg for også altid at vide jeg har talenter" sagde hun og havde smukke klare blå øjne som vidste at hun var en stærk personlighed men svag fysisk. hun gik over mod ham og så på ham. "men hvor længe har den hr stået og kigget på mig" spurgte hun med sin yndige stemme og man kunen se at hun var van til at være høflig.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede venligt, hun var ikke hvem som helst det kunne han se, opdraget fint og sikkert af høj status, måske endda kongelig. Hun havde i hvert fald udstrålingen. “ikke længe” svarede han og bukkede høfligt for hende, dog ikke så dybt, ikke fordi han anså hende for normal eller unde rans stand, ikke det mindste, blot fordi han havde lært at han ikke behøvede at bukke så dybt som andre gjorde, til dels fordi han var kronprins og til dels fordi han overhovedet ikke behøvede at bukke for nogen, desuden så det for gammeldags ud. Han folede hænderne bag ryggen og blikket hvilede på hende.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa smilte og grinte lidt. "det var godt. synes det er lidt pinligt bare at blive lurret på" sagde hun og grinte og så på hans smukke tøjstil. "jeg er forresten Kisa Makumi Momo Halestars" sagde hun og grinte hun ville gerne ses som normal derfor praglede hun ikke med at hun var kronprinsesse Kisa fra Anthem det var så dumt.

[Aaron Angel Deminakou]

Smilet blev stramt da hun nævnte sit navn, hun behøvede ikke at fortælle at hun var prinsesse for blot at hun sagde hele sit navn var nok til at han vidste hvem hun var. Han var tavs, holdt vejret i få sekunder og talte til frem indenvendigt inden han lukkede munden op igen, han var ikke vred, en smule overrasket men ikke mere. “Mit navn er Aaron prinsesse” han bukkede igen for hende og denne gang dybere end tidligere, han ønskede ikke at hun opdagede hvem han var og Aaron var et normalt navn i hans land.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

da han sagde prinsesse og bukkede mere dybt skyndte hun sig over og rejse ham op. "nej nej... De skal ikke gøre sådan. plz lad som om jeg er en normal pige" hun smilte lidt køjtet fordi at hun ikke anede hvad hun skulle gøre. hun vidste bare at hun ikke ville ses som prinsesse da hun jo var lige så normal inden i som andre det var kun hendes familie som gjorde hende til prinsesse.

[Aaron Angel Deminakou]

Hendes berøring kom da bag på ham men han trak sig blot diskret tilbage ”hvis det er hvad de ønsker” svarede han ganske kort, blikket hvilede fuldkommen roligt på hende, den eneste tegn på liv var de drømmende øjne der blinkede. ”hvad laver de i Nah´jul?” spurgte han, hans nysgerrighed var i top nu, for hun var i hvert fald ikke ankommet officielt, det andet der vakte hans opmærksomhed, og interesse var at ingen havde bemærket hende ved grænsen, det irriteret ham en del men han undertrykte denne følelse for ikke at vække hendes opmærksomhed.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun smilte lidt til ham og så rundt. "jeg... jeg var træt af alle de leksioner i at holde ryggen rank og at gå med bøger på hovedt. jeg ville bare være lidt fri så... jeg fløj her over" sagde hun, hun vidste det ville lyde underligt atsige hun fløj der over men det var sandheden hun var forvandlet til en ørn og fløjet der over med en lille pose med sit tøj i og havde forvndlet sig tilbage.

[Aaron Angel Deminakou]

For en normal borger ville det være underligt at høre hende sige `flyve herover` men Aaron vidste bedre, han var lærred og vidste en masse om racer, kampe, sprog, etik og en mase andre ting så han nikkede blot. Blikket forlod hende ikke et sekund, han holdt et vågen øje med hende, ikke fordi hun var en trussel for sådan så hun ikke ud til at blive. Han fortsatte med at lege med lyset, lod det sno sig om ham mellem arme og ben, hvert eneste hår i hans hoved og hver eneste finger. Det der kunne vække opmærksomhed ved ham var den pistol da var fæstnet til hans lår og som han kunne trække op når det passede ham og affyre et skud, det var ikke hver dag man så folk gå rundt offentlig bevæbnede.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun smilte til ham og gik over til ham og smilte. "De... e har vil ikke noget imod at jeg er her vel" spurgte hun med et varmt smil og ville ikke skabe problemer hun ville bare gerne være alle mulige steder og vide hvor henne folk ikk så hende som prinsesse.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede skævt “kongefamilien ser sikkert gerne at de ved at De er her, men de ville sikkert opføre sig som din familie og vagter” sagde han med et lille smil, hans blik gled roligt ind i hendes og hvilede der i få sekunder, han fjernede dog blikket og så i stedet for på et punkt bag hende. “men personligt har ikke noget imod at De er her” sagde han.