|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 13, 2010 14:30:21 GMT -5
hun tænkte sig om og så på ham og smilte. "ja måske burde jeg fortælle at jeg er her. tror du at du kan følge mid mod kongehuset jeg har ikke været her så meget som mine forældre" sagde hun med et varmt smil og tænkte lidt på al den lys om ham.
|
|
|
Post by Aaron Angel Deminakou on Jan 14, 2010 5:59:52 GMT -5
hans blik hvilede længe på hende, hun ønskede at han fulgte hende til kongehuset? Det var da en god ide, men han fortrød en smule at han ikke havde valgt at vise sig for hende i en anden skikkelse. ”Naturligvis” sagde han med en blid tone ”jeg er bange for at de bliver nød til at gå, for jeg har hverken hest eller andet transport middel med” sagde han og havde dog allerede vendt sig om og begyndte at gå med rolig lydløse skridt.
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 14, 2010 14:05:53 GMT -5
hun smilte og så på ham. "det er helt okey. jeg har ikke noget imod at gå" sagde hun og gik over til ham og smilte. "det er virkelig pænt af Dem at De vil følge mig der over." sagde hun og tog fat i sit brune hår som lignte virkelig hår selv om det var en paryk.
|
|
|
Post by Aaron Angel Deminakou on Jan 15, 2010 6:03:59 GMT -5
Han smilede ”Der er alligevel ikke langt at gå, kun lige skoven og så et par meter” sagde han med blikket rettet forud for sig. Han skottede af og til i hendes retningen men sagde intet forholdt sig blot tavs, hun ville alligevel finde ud af hvem han var når de nåede slotsporten. De gik i rask tempo og ca. 5-6 minutter efter var de ud for skoven, han havde valgt den korteste vej så det ikke tog så lang tid. Slottet dukkede i al dens pagt et stykke fra dem og han fortsatte blot fremad. En vagt stak hovedet frem men sagde intet, skyndte sig dog at lukke porten op så de kunne træde indenfor. Vagterne ved porten rettede sig op da de gik forbi og han nikkede til en af dem indenfor blev de mødt af en sergent ”Goddag Marcus” sagde Aaron med den rolig, blide dog myndig tone han besad. Vagten bukkede dybt for ham ”goddag deres højhed” svarede denne og rettede sig op, hans blik forlod Aaron og gled hen over hans ledsager ”har vi fået prinsessen af Anthem på besøg, det må jeg sige” han bukkede denne gang for hende, dog ikke lige så dybt som han havde bukket for Aaron.
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 16, 2010 18:16:07 GMT -5
Kisa havde lyttet til ham og så ryndt i skoven og da de kom til slottet og der hurtigt blev lukket op for hende tænkte hun at det bare var fordi at han arbejdede der men da de kom ind og sagde deres højhed for ham rødmede hun og så ned i jorden. hvor var hun dog bare dum at hun ikke havde regnet den úd fra starten, hun så på den vagt som genkendte hende og sagde prinsesse fra anthem hun sukkede og tog om sig selv. *gid folk ville lade vær med at kalde mig prinsesse og ikke bare sige kisa* tænkte hun og smilte dog til ham og nejede.
|
|
|
Post by Aaron Angel Deminakou on Jan 18, 2010 5:34:25 GMT -5
”er kongen i slottet” spurgte han og manden nikkede ” i hans arbejdsværelse” svarede han og smilede venligt til dem begge ”Nu må i have mig undskyldt, jeg må tilbage til mit arbejde” Aaron nikkede venligt til ham, denne bukkede dybt inden han vendte tilbage til arbejdet. Han vendte blikket kort mod Kisa inden han begyndte at gå op mod slotsporten, vis dør altid stod åben men med vagter udenfor, disse rykkede sig ikke da han gik fobi og han end ikke ænsede dem blot gik han videre indenfor. ”Denne vej” sagde han venligt og førte hende op ad en trappe
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 18, 2010 15:59:38 GMT -5
hun så rundt og skyndte sig efter Aaron da han gk vidre og så rundt. der var virkelig flot. hun så på Aaron og smilte lidt. "øhm. aaron jeg tænke på om din far... om han min ville blive sur vis jeg kom her nogen gange" spurgte hun roligt og tænktepå om han mon han havde travlt.
|
|
|
Post by Aaron Angel Deminakou on Jan 19, 2010 6:14:31 GMT -5
Hans blik gled en over hende og et lille skævt dog charmende smil gled hen over hans læber ”Det tror jeg ikke, men et råd fra en ven, gøre det ikke til en van, man vil ro du er en spion” sagde han venligt, enhver anden og helt sikkert hans far ville nok have skældt ham ud for at sige den slags da det ville være dumt hvis hun nu skulle vise sig at være spion, men helt ærligt, man sendte ikke en prinsesse som spion medmindre man mente at man ikke havde bug fo hende, og var alt for fejt efter hans mening, fej og æreløst.
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 19, 2010 9:25:55 GMT -5
hun smilte lidt og nikkede. "nemlig det lader jeg ås vær med. jeg ville bare ha et sted at være når mit hjem blev lidt for meget" sagde hun og smilte og så på ham. "De må da også vide hvordan det er. når en kronprins eller kronprinsesse skal ha al den træning i at blive konge eller dronning" sagde hun og smilte.
|
|
|
Post by Aaron Angel Deminakou on Jan 20, 2010 6:17:27 GMT -5
Han vendte blikket mod hende og et spil spillede over hans læber ”ikke længere, jeg har nemlig lært de hele så træning har jeg vist ikke brug for mere, men jeg må give dig ret i at man nogen gange helst ser sig fri for at være forfulgt af pligter eller nysgerrige blikke” han tav og fortsatte op ad trappen til næste etage, på anden etage gik han ned ad gangen og standsede foran en dør med to vagter foran, disse hilste ham med et nik og han bankede på døren.
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 20, 2010 15:47:58 GMT -5
Kisa lyttede til ham og nikkede. hun så sig om imens og da de kom til døren så hun på vagterne og smite sit dejlige smil som havde gjort at hendes folk elskede hende. de var ville med hendes smil da det altid spredte smil med sig. hun elskede at møde nye menneske og få nye venner. hun så på døren og tænkte hvordan de måtte være.
|
|
|
Post by Aaron Angel Deminakou on Jan 21, 2010 13:23:08 GMT -5
Vagterne smilede venligt tilbage men rykkede sig ikke ud ad stedet. et dæmpede ´kom ind´kunne høres inde fra den anden side af værelse og Aaron lukkede langsomt og lydløst døren op og trådte ind i værelse, han gjorde plads så Kisa kunne komme ind og lukkede døren derefter. han stillede sig tilrette et par meter fra det bord kongen sad ved med et skævt smil over sine læber. kongen hævede blikket fra de papirer han havde mellem sine hænder og gengældte sin søn smil inden ahns blik gled hen over Kisa og han rejste sig op. "vi har vist fået kongeligt besøg" sagde kongen med blikket hvilende på kisa.
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 21, 2010 13:40:49 GMT -5
Kisa kunne godt lig at vagterne også smilede til hende og da hun gik ind lukkede hun døren og så rundt. hun så på kongen og nejede lidt med et lille smil der vidste usikkerhed. hun så rundt og smilte så lidt mere. "hej deres højhed" sagde hun så på aaron med et lille smil.
|
|
|
Post by Aaron Angel Deminakou on Jan 22, 2010 6:09:57 GMT -5
Aaron smilede venligt tilbage men stod ellers tavs og med blikket rettet mod sin far som så noget stolt på sin søn ”jeg kan se du fandt hende” sagde kongen med en høj og tydelig stemme. Aaron nikkede ”selvfølgelig , kongen pålagde mig en opgave så hvad andet kunne jeg gøre” svarede han med et skævt smil, udefra disse sætninger ville man opdage at Aaron og kongen havde vidst at kisa befandt sig i landet, og at hele episoden havde blot været der for at lokke hende frivilligt til slottet, ikke fordi man havde i sinde at gøre hende fortræd men blot for at sikre sig at hun var i sikkerhed, frivilligt.
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Jan 22, 2010 8:11:17 GMT -5
da de sagde sådan fik hun store øjne og det var tydeligt at hun ikke brød sig om det og var klar til at stikke af så hurtigt som muligt når hun fik changen. hvorfor havde de ikke sagt noget hvorfor skulle de lyve for hende. hun gik nogen skridt tilbage uden et ord og så hurtigt op. fedt et vindue var åbent. hun smilte lidt og pludselig tog hun hænderne bag ryggen og mærkede at hendes hænder blev til fjer og at hendes føder blev til kløer og hendes ansigt fik en anden form og der kom et næb og ikke længe forster faldt tøjet sammen og ud af tøjet kom kisa som ørn ud og tog fat i tøjet med sine føder og lettede. hun så på vinduet og håbede at klare den da hun ikke ønskede at blive narret.
|
|