Kongeligt møde

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede “Der er meget i Nah´jul som er smukt og man får aldrig nok af landet og den smukke udsigter” svarede han blidt og gik videre så han stod midt i haven, han fløjtede og få sekunder efter dukkede en falk op som landede på hans skulder med enorm elegance. Den gned hoved ind mod Aarons kind og han lo en lav latter “ja jeg har også savnede dig. Hans blik blev vendt mod Kisa og han smilede det søde charmerende smil “Fjer. Hils på Kisa” sagde han blidt til falken som lavede en dyb høj lyd som lød en anelse sensuel.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

da falken landene så kisa på den med smukke øjne og nejede for falken. hun vidste at hendes animagus form var dens arkefjende men det gjorde ikke noget nu. hun smilede til aaron. "det må være din bedste ven her vis jeg ikek tager fejl" hun huskede sin ejen bedste ven hendes trofaste ørn som altid kunne finde hende lige meget hvad der skete.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smlede skævt da hun nejede og smiledet blev bedere da han hørte hendes ord "De har fuldkommen ret" svarede han endnu blidt og stadig med enorm høflghed, han var endnu ikke så velkendt ved hende, ikke nok til at kunne kalde hende for dus som hun tilsynladende var med ham. falken udstødte endnu en lyd som skar sig gennem stilheden "hvis du ikke kan holde dig så bare flyv" sagde han blidt til den, den så længe på ham inden den lettede og fløj sin vej. Aaron rystede på hovedet af den og vendte smilende blikket mod hende.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa smilede blidt. hun havde glemt at hun skulel sige dem de og deres, men det var nok fordi at hun havde været så glad for at se så smuk et dyr. og at børn i anthem bare sagde hun skulle sige du. hun smilede til ham og snussede til luften. hun kunne lugte en duft som var sjællen. hun så rundt og så en meget sjællen plante og satte sig ned på hug og snussede ind. "deres have er perfekt og har sjælne planter. de er heldig"

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede og stillede sig ved siden af hende da hun satte sig på hug “Det kan vi takke dronningen og havepasserne for” svarede han med et skævt smil, hans mor gjorde sit for at holde slotshaven smuk og indbydende og man kunne sige hun havde grønne fingre for alt var så perfekt og smukt, men havepasserne skulle man ikke glemme, de arbejdet hårdt for at holde planterne i live selv om vinteren.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun smilte og lagde fingrede på blomsten og så på ham. "de har nogen gode havepasser for sådan en her dør hurtigt med forkert pasning" sagde hun og smilte. hun var nok ikke helt dum selv om mange sagde det fordi hun ikke fulgte med i sine timer.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede og trak undskyldrene på skuldrene ”Det er sikkert rigtigt når De siger det, men jeg må indrømme at jeg ikke fulgte med i botanik lektionerne jeg fik som barn, jeg kender kun til de giftig og helbredende planter” svarede han blidt, han ahdve stukket hænderne i lommen og stod en smule foroverbøjet og betragtede blomsten, ikke spor interesseret men høfligt og venligt, han lod hende gøre som der passede hende uden brok eller utålmodighed.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

kisa så op på ham og smilte varmt. hun rejste sig stille op og så op på solen og fik et trist smil på læberne. "jeg må nok hellere se at komme hjem. klokken er vist mange" hun havde ellers haft det så sjovt og så var klokken snart 5. hun ville ikke hjem men vis hun ikke var hjemme til aftens mad ville hendes forældre helt sikkert blive sure.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede venligt. ”Det har været en fantastisk dag sammen med Dem” sagde han blidt ”jeg håber de snart krydser grænsen så vi kan ses igen, får De nogensinde brug for hjælp eller blot en af snakke med skal De vide at jeg altid vil være her” sagde han med et charmerende smil over de smalle læber og et blidt udtryk i de store drømmende øjne.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

kisa rejste sig stille op og så på ham og smilte stille. "det vil jeg huske. og du må gøre det samme. alle er jo velkommen i Anthem. håber da også at du har lyst til at komme og se vores land" sagde hun og smilede med et varmt sind og et varmt hjerte. hun havde nu synes om denne dag. selv om hun havde følt at han bare ville holde hende på slottet selv om hun elskede den frie natur. hun så på himlen og forvandlede sig til sin dyre skikkelse og tog fat i sit tøj med sine klør og baskede så hun lettede op til himlen.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede blidt “det vil jeg eget gerne, og jeg kommer meget snart” svarede han blidt fulgte hende med blikket mens hun forvandlede sig og rokkede sig ikke ud af stedet. Det fascinerede ham måden hun forvandlede sig på, for selvom han var formskifter så foregik det ikke sådan med ham.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

da hun var højt oppe i himlen så hun ned på ham og skreg et ørne farvel og begyndte at flyve hjem dette ville hun ikke glemme hun trorede nu at hun havde fundet sin første rigtige ven

//out

[Aaron Angel Deminakou]

Et varmt og venligt smil gled hen over hans læber da han hørte hendes skrig, hovedet gled en anelse på skrå og han fulgte hende med blikket indtil hun var helt væk, først da rokkede han sig, vendte blikket mod den dør de var kommet ud af, en kvinde stod og kiggede på ham med et skævt smil, en kvinde som havde de samme øjne som ham og det samme smil. Hans mor trådte hen til ham og han folede hænderne bag ryggen og nikkede som en kort hilsen og et smil over læberne “Hvem var det?” lød hendes fløjlsbløde stemme “En ven” svarede han blidt, dronningen sukkede ad hans svar og rystede svagt på hovedet “Så siger vi det” sagde hun og sammen gik de indenfor igen.

///out