Kongeligt møde

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun så på ham og smilte. "det skal du ikke tænke på. det er bare. .. jeg tror min mor skammer sig over det og har sagt jeg ikke må sige det til nogen" sagde hun og så ud af vinduet og tørte sine øjne. hun ville gerne bare kunne sige til ham at hun havde kraft men det var jo ikke lige det man sagde når man var prinsesse noget hun ønskede hun ikke var altid.

[Aaron Angel Deminakou]

Han tøvede inden han blidt lagde sin hånd på hendes skulder. “Det vigtigste er at du har det godt nu” sagde han blidt, forsigtigt, vidste ikke helt hvordan han skulle trøste hende da det ikke lige var hans gode side. Han tog hånden til sig og stak den i lommen på de hvide bukser. En tjenestepige gik forbi og kastede et blik i retningen af dem, han smilede venligt til hende og hun skyndte sig rødmende videre.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa så på ham og smilte. "tak. hmm kan du holde på en hemmelighed Aaron" spurgte hun stille og tænkte lidt over folk på slottet nok ville tro der var noget mellem aaron og kisa sådan som de stod og snakkede og vis de kom sammen ville to lande jo forenes. noget som nogen ville sige var godt og andre ville sige var skidt. men kisa ville nok ikke lige blive givet til aaron uden begge forældre blev enige om det. og kisa havde jo ikke lyst til at gifte sig.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede det charmerende smil igen som dukkede op uden at han på nogen måde kunne styre det. “selvfølgelig” svarede han med en varm tone. Han betragtede hende med et roligt, venligt blik og ventede på at høre hvilke ´hemmelighed´ hun ville fortælle ham. Ganske sandt ville folk tro at der var et eller andet imellem de to, men han lyttede nu aldrig til hvad folk sagde så han var ganske ligeglad når det gjaldt rygter. Ægteskab havde han selv heller ej tænkt på, men han måtte da indrømme at hans forældre tit havde set det som en god ide hvis han giftede sig med prinsessen af Anthem da det førte til freden mellem de to aende.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa så rundt og kunne ikke se nogen hun så ud igen og sukkede. "jeg har kraft. jeg er nød til tit at få behandling og er tit syg" sagde hun trist og så væk da hun var bange for at han ville sige alt muligt om at det kunne prinsesser da ikke få og alt sådan noget men det havde hun jo nu engang da hun havde været barn da hun fik det. hun så på ham og smilte og ventede stille.

[Aaron Angel Deminakou]

Det var absolut ikke havde han havde forventet at høre. Han blinkede forvirret men det var først da hun vendte blikket ud af vinduet, da hun igen kiggede på ham var han kommet sig over overraskelsen og blikket var rettet ned i jorden. Han var stille, hvad skulle han også sige. Han tog sig sammen, trak vejret dybt og så på hende “Du har sikkert dine dårlige tider, men det er godt at du ikke lader dig påvirke af at du har det” sagde han venligt, prøvede at opmuntre hende, men anede ikke om det ville virke.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun smilte og nikkede. "ja... jeg prøver da at holde hovedet højt men... det er svært når man" hun så rundt igen og tog fat i sit hår og hev pludselig sit hår af og havde en blank isse. hun brugte parykker som lignte rigtigt hår. hun så på ham. "det er svært lige at fortælle folk at man ikke har hår på hovedt" sagde hun og smilte lidt og troede nu at han ville væk fra hende for piger uden hår var jo ikke lige det mest kønne.

[Aaron Angel Deminakou]

Enhver anden ville måske have veget tilbage men han smilede blot mildt, hun behøvede ikke hans medlidenhed og det havde han nu heller ikke for hende, for han kunne se at hun havde en stærk personlighed og var stolt, og efter hendes mening burde hun ikke være andet. Hun var ikke selv skyld i sin egen sygdom og kunne ikke gør noget ved det andet end at overleve. ”skønheden ligger ikke altid i overfladen, det er det indre der tæller” sagde han blidt.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun så ind ihans øjne og smilte da hun kunne se at han ikek vilel gøre som alle andre at over falde hende med millidenhed da hun jo ønskede at være som andre. hun tog parn på igen og satte den ordenligt og smilte til ham. "det er det de flste ikke forstår" sagde hun ærligt og smilte varmt til ham. han var nu rigtig sød han kunne være en perfekt ven. den ven hunmåske havde manglet og ikke havde haft.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede “Der er masser af ting folk ikke forstår, og ting man forventer de ikke forstår” svarede han blidt og vendte blikket ud af vinduet, hans stod længe med blikket rettet der, roligt og blidt. Lod det glide hen over det smukke landskab der kunne ses fra denne side af slottet. Han fjernede blikket fra det fortryllende udsigt og lænede sig op ad vindueskarmen “Hvad siger De til en tur i slotshaven, den er virkelig pragtfuld” sagde han venligt. Han anede ikke om dette var begyndelsen til et langt venskab men det håbede han virkelig, for hun var virkelig venligt, blid og en rolig person, en han med glæde ville omgås.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa fulgte hans blik og så smilte. han smil gjorde bare hun grinte og nikkede. "det lyder skønt. det vil jeg gerne" sagde hun og synes nu at aaron ville være en god ven at ha vis man blev træt af livet som prinsesse for denne møde ville hun kunne være sammen med en selv om folk så ville tro der var noget imellem dem selv om der jo tydeligvis ikke var.... eller var der? det vvidste kisa i hvert fald ikke.

[Aaron Angel Deminakou]

Om der var noget imellem det regnede han ikke med, men han opførte sig ikke på en speciel måde overfor hende, sådan var han overfor de fleste han mødte, selvfølgelig var der foreskæl når det gjaldt rang, men selvom han var prins var det eneste han forventet af folk var respekt og ikke andet, de kunne svine ham så meget til som de ville bare de lyttede til ham når det virkelig gjaldt. Han smilede "så følg med" sagde han venligt og begyndte at gå ned ad trappen som kun fra små tre meter fra det vindue de havde stået ved, han vendte sig halvt om for at se om hun fulgte med.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa smilede til ham og nikkede. hun fulgte hurtigt med og gik lige bag ham med et smil. "aaron. er du .. nogen sinde ude blandt folket uden nogen fra slottet" spurgte hun stille og var ret nysgeri da hun jo tit stak af for at være ved folket. og se dem og hvordan de havde det.

[Aaron Angel Deminakou]

Han vendte blikket mod hende og smilede skævt “Ret tit faktisk” svarede han med hænderne stukket i lommerne “Men jeg har den fordel at jeg er formskifter så jeg bliver ikke opdaget lige med det samme, nogle gang går det ikke lige så godt for selvom jeg ændre udseende ændre jeg ikke personlighed så jeg bliver tit opdagede på grund af det” sagde han. De var gået ned ad en lang trappe, for enden af en trappe var der en lang gang med tre døre, han førte hende hen imod en døre til venstre for dem som stod åben og få sekunder efter stod de i haven, som var langt større ned man lige ville forvente, grøn og smuk med masser af blomster træer, bænke og enkelte søer her og der. Fuglene kvidrede og sang højere da de dukkede op og de rar dejlig lunt.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa så rundt og smilede der var faktisk rigtig smukt. hun smilte til ham og så rundt. "et lyder skam dejligt at kunne gøre sådan uden at blive genkendt" sagde hun og smilte stille til ham. han var ret heldig. hun ville gerne være så heldig som ham. hun smilede varmt til ham og så en fugl som landte ved en gren tæt på deres hoveder. hun smilte til den og så på aaron. "det er en smuk have du har her."