Kongeligt møde

[Aaron Angel Deminakou]

Forvandlingen var sket hurtigt men så snart Aaron havde set at hun skulle til at fo9rvandle sig stillede han sig foran vinduet og lukkede det´. “jamen deres højhed, vi havde ikke i sinde at gøre dem noget og de må frit går så snart vi har sikret os at de har et sted at være og at de ikke er beleet forfulgt eller er i fare” sagde han venligt, kongen stod tavs og så på hende i ørne-form, synet fascineret ham tydeligt ikke fordi han ikke havde set animagus før men forvandlingen var altid noget så spændende at følge. Aarons blik forlod hende for at glide kort hen over kongen og så vende blikket til hende igen.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

kisa hørte ham og baskede lige foran ham og lante på jorden lige så stille. hun kravlede ind i tøjet og forvandlede sig til bage og så på ham. "hvorfor snakker i så om mig som var jeg jeres fange i har ventet på" spurgte hun irreteret og forvirret.

[Aaron Angel Deminakou]

Han så undskyldende på hende da hun havde forvandlet sig og forklarede hvad grunden var til at hun forvandlede sig “Vi var ikke sikre på at De befandt dem i vores land og det var et tilfælde at jeg fandt Dem i skoven” sagde han blidt “desuden måtte De ikke vide at jeg havde en anelse om Deres tilstede værelse eller vide hvem jeg var inden vi nåede slottet, for eventuelle baghold” sagde han venligt og forklarende, kongen havde sat sig ned og fulgte dem med blikket, først da Aaron tav tog han ordet “Vi håber på at De vil være vores gæst, men hvis De ikke vil opholde Dem på slottet så kan Aaron finde et sted til Dem hvor de kan være i sikkerhed men ´fri´ på samme tid” kongen tav og så afventende på hende.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa tog sig til sine armen og vendte dem bege ryggen og gik lidt væk og ville ikke ha det sådan. hun ville ikke behandels som en prinsesse over alt hun ville bare gerne ses som en normal pige. en som ikke skulle ha beskyttelse hele tiden. hun så rundt på gulvet og kunne ikke finde ud af det. hun så mod døren og gik ppludselig bare mod den uden at svare. hun åbnede døren og gik bare forbi vagterne uden et ord. man kunne dog se på dem at de ikke forstod hvad der var sket eller om de skulle holde hende tilbage.

[Aaron Angel Deminakou]

Aaron bad sin far om at overlade det til ham og fulgte efter hende. Vagterne så forvirret ud men han bad dem om at blive stående hvor de var. De lukkede døren indtil kongens arbejdsværelse og kiggede efter Aaron. Han fulgte efter Kisa men sagde ikke noget i starten ”undskyld” sagde han, han gik to skridt bag hende. Mere sagde han ikke men håbede ikke at hun var vred, han havde været nød til at overholde ordre, og desuden havde de jo ikke ønskede at der skulle ske hende noget det var det hele.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

pludselig så man våde pletter hvor hun havde gået. hun trak vejret dybt. og sagde stille da hun endelig fik sagt noget. "jeg ønsker jo bare at være et sted hvor folk ser mig som en normal pige" hviskede hun og man kunen høre hun prøvede at kvæle gråden. hun vilel jo bare ikke behandles som om hun var en juvel som ikke måtte gå i stykker. hun standsede op hvor der ikke var nogen tjeneste folk og så mod ham. "jeg... jeg vil bare ses som normal" sagde hun og man kunen se de våde streger på hendes kind.

[Aaron Angel Deminakou]

Han så chokeret på hende da hun vendte sig om. Han havde ikke forventet at se hende græde og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige eller gøre. Han stod som forstenet til jorden og blot så på hende, normalt ville han lægge armene om sine søstre men denne var jo ikke en søster så det var vel næppe sømmeligt. i stedet tog han hendes hånden i sin og klappede den blidt “De må ikke tage de ilde op kære, De må forstå at vi kun gjorde som vi gjorde for at beskytte Dem” han tav og så blidt på hende inden han forklarede “hvis der skete Dem noget på vores jord, ville ingen på Anthem tro at de var her på besøg, de ville tro at vi kidnappede Dem, og sårede Dem eller dræbte Dem så De kan vel se at det kan skabe os problemer” sagde han blidt.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa så på ham og sukkede. "så betyder det vel at jeg ikke kan komme her mere heller" sagde hun og så på hans hånd og knugede den lidt. "jeg ville bare så gerne prøve friheden... det som folk mener jeg har masser af."hun havde lyst til at kramme ham men stoppede sig selv i det da det ville være uhøfligt.

[Aaron Angel Deminakou]

Han havde medlidenhed med hende, hendes liv var langt værre end hans, for selvom han havde pligter og en masse ting at skulle tage stilling til så besad han en styrke, og behøvede ikke have vagter med sig overalt hvor han befandt sig. Han ville ønske han kunne hjælpe hende men hvordan? Han betragtede hende tavs et øjeblik ”Jeg er virkelig ked af det..men De skal vide at De altid er velkommen i Nah´jul” han tav og straks faldt en tanke der gjorde ham en anelse mindre trist men han vidste ikke om det ville virke ”jeg tænkte på, måske behøvede ingen vide at du er her, næste gang du kom på besøg, eller… kongen vil ikke blande sig hvis De lover at de kontakter mig, så jeg vil være en slags beskytter for Dem” han tav inden han hurtigt fortsatte ”De skal vide at jeg ikke har nogle usle tanker, men sørg bare for både Deres sikkerhed og freden mellem vores to lande” tilføjede han.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun så på ham og nikkede så til det. "lyder godt men.. der er så en ting i må ha til vis jeg besøgerjer... for ellers risikere jeg at dø" sagde hun lidt bekymret og smilte alligevel til ham. hun var jo syg på en måde kun familien kendte til.

[Aaron Angel Deminakou]

Han så en smule overraskede på hende men skyndte sig at lægge ansigtet i udtryksløse folder “og det er?” spurgte han venligt og nu med en del interesse. Han ventede tålmodigt på hendes svar, stod med solide ben på gulvet, og nu med hænderne stukket i lommerne. Blikket var rettet mod hende, venligt og blidt.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun smilte lidt og så på ham. "ilt maske" sagde hun og smilte lidt forsigtigt. mange ville tro at hun hvde asma siden hun skulle bruge iltmaske men det var langt værre men hun kunne ikke sige det. det ville gøre at folk kendte hendes svaghed.

[Aaron Angel Deminakou]

Han så uforstående på hende. Led hun af en sygdom eller var det bare det sædvanlig, astma eller andet allergi, det kunne sagtens være farligt og i så fald ville han gerne vide besked. ”Er det noget farligt De fejler..?” spurgte han og skyndte sig at tilføje ”jeg mener ikke smitsomt farligt, men en sygdom som bringer Deres liv i fare?” han tav og så afventende på hende, håbede hun ville være ærligt for hun ville lyve uden rigtig han ville være i stand til at gøre noget ved det.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun smilte lidt og vendte sig om og gik over til et vindue og så ud af det og sagde stille men stadig smilende. "ja... det er farligt. jeg har været tæt på at dø mange gange men jeg lever mit liv så frit jeg nu engang kan" sagde hun stille og så ikke på ham. hun ville ikke ha at han så de tåre som danede sig i hendes øjne.

[Aaron Angel Deminakou]

Han fulgte hende med blikket, men var ellers tavs. Hendes stille tone fik ham til at få dårlig samvittighed over overhovedet at stille spørgsmålet, men det havde sådan vakt hans interesse, og selvom han ikke havde det spor godt med at spørg så ville han gerne vide hvad det enlig var hun fejlede, men han kunne vel ikke tvinge det ud af hende. i stedet for at gnide salt i såret valgte han at undskylde sin uhøflighed hvis han havde spurgt ind til noget privat hvad det sikkert var han havde gjort “De må undskylde min indblanding” sagde han med den blide og lettere charmerende tone.