Pas på jægeren

[tezza]

Solen skinde, og der lå et tyndt lag sne over alt, floden var dog ikke frossen til. lidt fra floden kunne man høre folk gå i sne fo på hest ryg, hunde var med, en smuk sne rev luske ikke lang der fra. den trykke sig tæt til de tynde lag sne for at falde i et med landskabe, den var på flugt fra jægerne, den ville ikke ende som en pels krave, den luske sig hen til en sne dække buske og prøve at holde sig i ro, og samtidig holde varme i den biden kulde.

[Aaron Angel Deminakou]

En anden person, også til hest kom fra den modsatte vej af hvor jægerne kom. Denne sad rank i sadlen og så ud til at være hjemvant på en hesteryg, hvad Aaron også var. Han red i rolig trav men holdt hesten an da han hørte lyden af en del hestehove komme fra den modsatte side. Han standsede ikke med fortsatte, blikket gled rundt søgende efter de personer der snart ville dukke op, men den faldt på en ræv luske hen over det sne belagte græs, hans drømmende blik fulgte det smukke dyr, der virkelig var noget af et syn. En ting vidste han dog, at det nu ikke var et dyr, noget over den fortalte at det var en animagus.

[tezza]

Sne ræve spise øre og gik øje på manden der kom riden fra den anden side af vejen. rævens øjne var andeles de var mørke og dybe, de var særlige der var noget ved dem en normal hun ræv ikke hade. den liste sig godt ind i buske uden at beskadi den smukke pels, der var hvide som sne og når solen ramte den helt rigtig se lidt sølv artig ud. snart kom flokken at jæger og hunden hade fået færten af hende, og knurre og begyndt at løbe mod floden og busken. ræven vist den ikke kunne blive der og for ud af busken, og løb nu elegant men hurtige hen mod Aaron og i et let spring op på hestens bagdel hvor hunden ikke kunne nå, men hvor hun var nem at skyde ned vis de tur prøve på det.

[Aaron Angel Deminakou]

Enhver anden ville nok have faret sammen ved synet af ræven springe over på hestens bagdel, men hverken Aaron eller hesten lod sig skræmme på nogen måde, i stedet sad Aaron fortsat rank på hesten, og blikket hvilede mod jægerne da disse dukkede op, føreren kiggede på ham med et hævede bryn men standsede ikke. Aaron hævde den ene hånd ”stop i kongens navn” stemmen var rolig, melodisk og dog myndig og svær at sige imod hvis disse mænd var Nah´julske borger ville de standse, var de ikke ville de sandsynligvis fortsætte, eller blot holde hesten an for blot at finde ud af hvilke forbindelser denne havde til dyret der fortsat sad på hesten.

[tezza]

Tezza sad roligt på hesten bagdel, og vifte drillen med den smukke bløde hale. mens hun med poterne rette lidt på pelsen på sin mave og hovede, jægerne stoppe godt nok op. og hunden blev kaldt tilbage, man kunne se de tøve og langsomt vente de sig og trak hunde væk der stadig ville have fat i hende, da de var væk hoppe ræven elegant ned og så en enkel gang op på Aaron før den blot med lette elegante skridt gik mod floden for at få lidt koldt vand efter den kort løbe tur.

[Aaron Angel Deminakou]

Han fulgte dyret med blikket da jægeren havde trukket deres hunde tilbage og vendt sig om. De var åbenbart fra landet, så de vidste hvem de stod overfor og de vidste yderligere at de gjorde klogt i at lytte. Aaaron var i sin kongelig skikkelse, eller sit sande udseende, noget han var tit når han var i Nah´jun, de drømmende øjne fulgte ræven da denne hoppede ned fra hestens bagparti. Han lod hesten følge efter med en rolig trav.

[tezza]

Tezza lage mærke til han fuldt efter, eller han lod hesten gå efter hende. men hun kom til floden, hun satte sig og læne sig forsigtig ned for over og med den lille lyserød tunge begyndt hun at lappe vand i sig, mens hun holdt øje med dem i vandt da hun brugt det som spejl, hun var før bleven tage i tro på de kunne holde hende som kæledyr men de hade hurtige droppe den ide, da hun var for krævende, da hun var færdig slikke hun sig om munden og pudse sit ansigt i sin poter, hendes sensuelle evner var i en svag aura om hende, de var ikke så krafte som når hun var i menneske form.

[Aaron Angel Deminakou]

Han holdt hesten an og steg af hesten dog holdt han sig på afstand, ikke fordi han var bange for at skræmme hende for hun var jo ikke et dyr der blev bange men hun kunne da fulgte hvis hun følte sig truet, ikke fordi Aaron så det mindste voldelig eller ond ud tværtimod, virkede han som en blid drømmende person, hvad han godt kunne betragtes som når han lige ikke var i kamp altså. Han fulgt hende med blikket og sagde først noget da hun var færdig med at drikke ”fortjener man ikke engang et tak unge frøken” lød agns stemme, rolig, venlig og charmerende. Han prøvede ikke at virke forførende på nogen måde, de tanker strejfede ham end ikke men han var blot sådan anlagt.

[tezza]

da han snakke til hende dreje hun blot hovede, og vente sig så mod ham og sad bare og kigge op på ham. han var en underlige mand, at se så drømmen ud og line en der ikke rigtig tog sig af hvad der sket omkring ham. hun gad ikke skifte til sin normale form, der var for koldt i hende tynde kjole og handsker og sjal. hun smile svagt og bukke så med hovedet hvor efter man hørte et lille fin "tak" komme fra hende, med en kvindelige stemme der lød smuk og ganske rolige med et stref af hun var sensuel dæmon.

[Aaron Angel Deminakou]

Et lille smil gled hen over hans læber, blot et lille et, alligevel virkede han fortryllende. Han var ikke sensuel dæmon, men havde sin helt egen udstråling. “det var så lidt” svarede han hende. Hans blik hvilede længe på hende, men gled alligevel videre da det sikkert virkede uhøfligt hvis han blev ved med at stirre, desuden måtte han heller vende om og gå, han havde intet at blive der for. Enlig ville han gerne vide hvem hun var, men han overlevede nok uden den viden.

[tezza]

Tezza hade intet i mod han kigge sådan, det nød hun kun da hun elske opmærksomhed. hun sad roligt og kigge op på ham med de mørke øjne, da han var ved at gå kom det roligt med samme stemme. "må jeg ikke kende min rednings mand" hun vifte med halen og hade et drilsk men høfligt blik, hun sad blot og kigge på ham og vente på et svar hun ville ikke vise sit sande jag før hun blev bedt om det, hun vist jo han hade gennem skue hende.

[Aaron Angel Deminakou]

Hans blik gled hen over hende igen da hun henvendte sig til ham. Et charmerende smil som tidligere gled hen over hans læber ”de må undskylde min uhøflighed” sagde han venligt ”mit navn er Aaron” fortsatte han få sekunder efter. Hans blik hvilede igen på dette fortryllende væsen, han havde mødt en del animagus i sit liv, og kun ganske få af dem var så betagende. Hans hoved gled en anelse på skrå og blikket hvilede på hende, en blid brise satte hans mørke hår i bevægelse.

[tezza]

Tezza smile blot og så roligt op på ham med de mørke mystisk øjne, "Det må jeg sige....det et meget smukt navn....det passer godt til dem" sag hun med den rolige smukke stemme. hun lage halen om sig og lag hovedet lidt på skrå, "som de dog kigger jeg kan umulige være så spænden at se på i den her form" hun så helt roligt på ham og holdt bare halen om sig.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede blidt og nikkede et lille nik som tak for hendes komplement. Han stak hænderne i lommen, og stod i en solid stilling på jorden. Brisen irriteret ham ikke det mindste, men friskede ham tværtimod op. Han trak igen på smilebåndet da han hørte hendes næste sætning “Jeg vil da selvfølgelig foretrække at se Dem i menneskeform, men jeg må nøjes med det hvis De da ikke selv vil forvandle dem har jeg jo intet at skulle have sagt” sagde han med en frisk og klangfuld tone.

[tezza]

Tezza så roligt på ham og smile et lille ræve smile, "jeg kunne da godt skifte form, jeg skylder dem jo af lige vel en tjeneste efter du red mig." hun smile blot mens hendes lille ræve form begyndt at vokse og kort efter stod hun i menneske form, brisen tog i hende utrolige lange gylden brun hår. hun var høj og tynd med rigtig kvinde former, men de mystiske øjne var de samme. hendes sensuelle evner var dog stærker nu da hun var menneske igen, og hun så ikke ud til at frys i den tynde kjole, og med sjalet over hovedet og lod det blot bevæge sig i vinden.