Pas på jægeren

[tezza]

hun så på ham ham og smile, "tja det skulle ikke under mig de har" hun smile blidt og så på floden og ryste sig så hendes pels blev lidt mere puffe. hun så på ham før hun så mod himlen, det var ved at blive sent, "jeg må heller finde et sted for natten før mørket falder på" hun så på ham og smile, "jeg har nydt den her lille snak....jeg mangler dog stadig at gengæld de rede mig så sig til vis de får bruge for en sygeplejeske" hun smile og begyndt at gå i gennem den halv dybe sne.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede et lille blidt smil, fulgte hende med blikket da hun vendte sig om og begyndte at gå over den dybe sne som efterlod hendes spor tydelige. ”vent” sagde han med en rolig, melodisk og dog klar og klangfuld tone. Han havde ikke bevægede sig ud af flækken men blev stående hvor han var fortsat med hænderne dybt begravet i lommerne på de hvide bukser. ”De kan rode bod for Deres gæld ved at lade mig indkvartere Dem et varmt sted under deres ophold i landet” sagde han venligt.

[tezza]

Tezza stoppe og så roligt på ham, en mærkelige måde hun skulle gengælde ham på men hun frøs og kunne godt bruge et sted at være. "vis det er sådan de vil have jeg skal gengælde deres hjælp så siger jeg mange tak" hun blev stårenden og så på ham, hvor det så en var hun skulle være kunne hun ikke regne det ud.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede og nikkede ”godt så” sagde han og steg på sin hest, han blev stående og kiggede ned på hende ”du er velkommen til at sætte dig bagved” sagde han. Hans blik forlod hende kun kort for at lade det glide rundt, undersøge om der nu n var tomt eller om der skulle være nogen der holdt øje med det, som han umiddelbart kunne s evar de ringen.

[tezza]

hun så op på ham, hun gik hen til hesten og hoppe op på hestens ryg. hun så på ham og smile og sad nok lidt tæt på af hans ryg, mens hun lag halen om ham for at holde fast så hun ikke faldt af nå han begyndt at ride. hun snuse til luften hun kunne svagt lugte noget men troede ikke det var noget alvorligt.

[Aaron Angel Deminakou]

Han satte hesten i rolig trav da hun hoppede op på dens ryg bag ham. Han kunne fornemme et eller andet i luften, alle hans sanser fortalte ham at de rar fare på færre derfor var han forsigtig. Han brød sig ikke om det især fordi han havde en kvinde med sig, og det var en svaghed for ham hvis hun blev taget til fange. Han red forbi et træ og holdt hesten an, hans overkrop sitrede, og hans blik gled igen rundt, det var tættere på denne gang.

[tezza]

"det tæt på" hviske hun da han stoppe, hun snuse til luften det var ikke noget godt men hvad det var vist hun ikke, men hun håbe det var en mand for så kunne hun bruge de sensuelle evner til at dræbe personen vis det var nødvendig. hun stilte sig på bag ben og snuse til luften og kunne beder dufte hvad det var, "det vist ikke en rar person " mumle hun og spise øre.

[Aaron Angel Deminakou]

Han svarede ikke var fuldkommen tavs og opmærksom. Han trak vejret dybt og lukkede øjnene, koncentreret sig om at lytte, pludselig gled øjnene op igen og blikket blev vendt til venstre, med en lynhurtig bevægelse trak han en pistol frem og et højt knald kunne høres da han affyrede pistolen, et skrig kunne høres og få sekunder efter faldt en mand på jorden fra en busk. Hans steg af hesten efter at have sikret sig at der ikke var andre og gik hen til ham, han havde ramte ham i panden så manden var død, i mandens ene hånd fandt han et segl og i den anden holdt han et gevær. Han skubbede liget under busken igen, tog geværet og seglet, og fandt en dolk frem, han ridset et kryds ved træet ved siden af busken og satte sig op på hesten igen uden så meget som at sige et ord.

[tezza]

Tezza hade slet ikke nåde at reager, så da brage løs hoppe hun lige på stedet. hun rette blikke mod ham og så underne på liget men spurte ikke til det, hun satte sig bare til rette på hesten igen og satte sig op af hans ryg da han komme på hesten igen, hun lytte bare og nød nu at side op af ham, hun hade ikke være tæt på en mand længe og savne det inderligt men hun holdt sig i skindet og holdt sin sensuelle evner på et lavt blus.

[Aaron Angel Deminakou]

Han var en smule irriteret men prøvede at skjule det, ikke irriteret på hende men på det at man havde forsøgt på at slå ham eller ende ihjel. Kunne man gå så langt at man myrede folk på denne måde. Han sukkede, selvfølgelig ville man myrde med koldt blod det var han måske ikke trænet til men sådan var der mange andre i nabolandet især der var blevet undervist, dræb først spørg bagefter havde han hørt en mand sige til sine soldater engang. “undskyld at jeg ikke advarede dig” sagde han efter et stykke tid.

[tezza]

hun så roligt op på ham, "jeg har set den her slags før...det skal de ikke undskylde..." hun smile bare et ræve smile, og puste pelsen lidt op for at folde varmen og for at se mere nutte ud og mere indbydende ud men vist jo aldrig om nogle ville tage hende med hjem som kæle dyr, så længe hun kom til at leve godt. hun sad roligt på hesten og så bare op på ham, hun var jo lige nu meget minder i ham i den her form.

[Aaron Angel Deminakou]

Et lille skævt smil gled hen over hans læber, et smil der dog klædte ham godt. “jaså..” svarede han kort. De forlod snart skoven og hesten travede roligt videre i rolig tempo, snart nåede de byen og han standsede foran en kro som var ejet af en af hans venner. Han holdt hesten an og stod af. Han lod hesten stå og så afventende på hende.

[tezza]

hun smile bare og sad roligt under hele turen, da de kom til kroen så hun første på den. hun hade aldrig drømt om at skulle bo i en kro, hun blev et menneske mens hun sad på hesten. hun smile roligt og kom så ned fra hesten med et elegant hop, hun så på kroen og smile blot sit varme smil "sikke et lille hyggelige sted" sag hun stille og så roligt på ham mens hendes sjal nu lå over hendes skulder så hendes hovede og ansigt var helt blotte.

[Aaron Angel Deminakou]

Kun var da virkelig køn, ikke til at få øjnene fra men alligevel lykkedes det ham ikke at stirre uhøfligt på hende og fjerne blikket uden at lade sig mærke med noget. “Desværre kan jeg ikke tilbyde et bedre sted selvom der måske er steder der er større så er det her De vil blive behandlet bedst” sagde han venligt og åbnede døren for hende så hun kunne træde indenfor den lune lyse stue hvor de rar så fredeligt og pænt.

[tezza]

hun så på ham og smile blot det søde smile, "bare roligt jeg syntes det ganske udmærket" hun så på ham og smile roligt, men gik bare ind og så sig rundt. hun så rundt og lod en finger vikle sig rundt om en tot hår. hun stod roligt ude på gulve og lod blikke glide rundt for at fange alle detaljer, hun viste bare ikke hvad hun skulle finde op vis han gik.