Pas på jægeren

[Aaron Angel Deminakou]

Han betragtede hende med et roligt blik, trak sig ikke et skridt tilbage selvom mange sikkert ville gøre det af betagelse. Hans blik hvilede på hende og det fascinerede ham at se ende forvandle sig var den smukke hvide ræv til denne unge utrolig smukke kvinde foran sig. Han måtte give hende, hun besad en skønhed som man ikke så hver dag, en skønhed der passede til hendes sensuelle race. “De er en skønhed i begge former” sagde han med en venlig tone.

[tezza]

hun så roligt på ham og stod ganske roligt med hænderne let om sjalet for det ikke blæste væk. hun smile venligt og let varmt ved hans kommentar, "og jeg siger tak " hun hade dog hørt det tit men hun nød det vær gang. "jeg glad for mit udsende behager dem og ikke skræmmer dem væk" hun stod roligt og betragte ham med de mystiske smukke øjne der kort fik kontakt med hans, hun regne ikke med det ville før til noget han virke ikke en der var ude efter en kvinde på nogle måder, selv ikke med hans udsende da hun regne med de fleste piger ville drømme om en mand som ham.

[Aaron Angel Deminakou]

Han kunne ikke lade være med at smile, noget der ikke var så unormalt, Aaron var generelt en venlig og tit smilende person. “Hvorfor skulle synet af noget så smukt skræmme mig unge frøken” sagde han blidt, høfligt og charmende, selv valgte han sit eget udseende som det behagede ham men han brugte ikke sin formskifter evne så tit, og i hvert fald ikke der hvor han stod foran hende. Deres blikke mødtes i et kort øjeblik men han sørgede for ikke at holde øjenkontakten længe.

[tezza]

"mange mænd har bare ikke kunne tåle synet at noget som du siger er smukt....jeg selv syntes det lidt over vurdere" hun smile blidt og kunne se han ikke så hende i øjne rat længe, "er de bange for min øjne jeg bid just ikke" hun smile blot varmt og holdt sin sensuelle evner på afstand, hun vist hvem han var så hun ville ikke prøve på noget der kunne ende galt for hende.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede “det er vel forståeligt, nogle mænd har for sarte øjne” sagde han med et skævt smil, hænderne forblev i lommen, blikket gled hen over hende for så at standse mod et punkt bag hende. Det så ud som om han kiggede på hende men sandheden var at han nærmest så igennem hende. Enhver anden ville sikkert være fornærmet over at man sagde at han var bange men Aaron var overbærende og desuden var hun kvinde. “bange er jeg ikke just, og selvom De ikke gjorde mig noget tidligere så ved man aldrig hvad der kan ske, desuden sørg jeg for ikke at kigge direkte på dem fordi kvinder tit misforstår mit blik” sagde han og lod blikket glide hen over hende for så at stande ved hendes øjne. Hans egen øjne var blide, drømmende og enormt tiltrækkende, det var noget af det der tiltrak kvinder ved ham for sådan et blik så man ikke hos enhver mand.

[tezza]

hun så roligt på dem, "jeg kan ikke misforstå blikke....jeg har set flere hundere blikke fra mænd og man lære dem til sidste uden af....jeg ved godt de ikke vil mig noget....men hvem siger også jeg vil dem noget" hun smile roligt og så ham ind i øjne, "hvor er de så på vej hen nu hvor de er færdig her" hun stod blot roligt og lod bare håret lege i vinden.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede undskyldende ”nej naturligvis har de ikke” sagde han blot med en blid og venlig tone. Han stod med blikket rettet imod hende i en fuldkommen rank skikkelse og med den kongelige udstråling som ikke var til at skjule. ”jeg har ikke noget specifikt formål, men vandre blot” svarede han. Hans blik gled hen over hendes lange hår, det var ikke så tit man så kvinder med så langt hår.

[tezza]

Tezza så roligt på ham, han virke vist ikke til at hvide hvordan man så mere afslappe ud. "hvorfor ser du så fornem ud hele tiden....det jo kun mig der er her lige nu" hun så roligt på ham og fjerne lidt hår fra sit ansigt, hun hade nu ikke mode ham hade den holdning det fik ham bare til at se mere mandi ud. hun så på floden og tog sjalet så hendes hår rigtig kunne lege i vinden, hendes blik hvile bare på floden og vist ingen tegen på hun frøs eller kede sig men hun ville ønske der snart skete noget spænden, eller bare der kom et spænden samtale emne.

[Aaron Angel Deminakou]

Han så på hende og smilede skævt “ser så fornem ud?” gentog han, han kløede sig i nakken af ren vane og trak på skuldrene “min opførsel overfor dem er den samme som overfor andre” svarede han venligt, det var dog sandt, han var også sådan overfor sin familie. Hans blik fulgte hende over gled hen over floden, inden det igen blev vendt mod hende “bor du i Nah´jul?” spurgte han, selvom hun befandt sig i landet betød det jo ikke at hun var borger.

[tezza]

hun ryste på hovedet, "nej....jeg er fra Anthem.....jeg er sygeplejeske der " hun ratte blikke mod ham og smile varmt, et rart sødt smile og meget venligt. "får jeg så ballade for at være i det forkert land" hun smile bare sødt og lag hænderne i sit skød, "jeg kan jo nemt bare gå igen....men så ville jeg jo ikke have noget at lave mere" hun så på ham og beundre nu hans måde at være på, så rolige og en rigtig mand, i forhold til dem hun var vand til at se.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede selv venligt “jeg ser” sagde han og nikkede blot et enkelt lille nik da hun fortalte hvor hun var far og hendes provision. Han trak igen på smilebåndet og øjnene var helt venlig da han svarede “nej det gør du ikke, vores grænser er åbne for folk fra alle steder, blot de kommer ind på den rigtige måde og de ikke skaber problemer” hovedet var gledet en anelse på skrå, blikket hvilede fortsat på hende, roligt og venligt.

[tezza]

hun smile blidt, "jeg mener nu heller ikke jeg hare lave problemer i de 2 dag jeg har være her" vinden tog til i hendes hår og kulden med, hun gøs svagt og lod sig blive en sne ræv igen. hun lage halen om sig og så let charmene på ham og så på ham, "syntes de jeg er kedelige at snakke med" spurte hun lige ud med en venlig stemme og skutte sig lidt for at holde varmen.

[Aaron Angel Deminakou]

Han havde ikke forventet at hun ville forvandle sig tilbage til sin ræve form, men han lod sig ikke mærke med overraskelsen. Ansigtet var neutralt, ungt og kønt. Han var ikke en skønhed men køn var han helt klart, desuden bar han en udstråling der gjorde ham kønnere, fik ham til at ligne den voksne myndig mand han i sandheden var. “Absolut ikke unge frøken, men dette r lidt svært at snakke når man ikke kender hinanden” svarede han venligt. Han tav og så tavst på hende i endnu få sekunder inden han fortsatte “Men hvad bringer Dem enlig til vores land?” spurgte han høfligt.

[tezza]

hun så på ham, "det har de rat i" nusse sin hale om sig. hun smile blidt, "jeg har tage fri et par dage...og her er meget mere fred fyld og smukt ind i byen" hun smile et nutte ræve smile og gøs "der godt nok koldt nu" hun så på ham, "de fryser måske ikke" spurte hun det var sådan set den eneste grund til hun hade skifte form det var fordi hun frøs.

[Aaron Angel Deminakou]

Han nikkede forstående “Det kan jeg kun give Dem ret i” svarede han venligt, hans blik gled kort rundt, hen over floden, buskene og træerne. Han trak vejret dybt ned i lungerne og lukkede øjnene i få sekunder mens han nød kulden og den friske luft. Han åbnede dog øjnene da hun snakkede til ham igen og vendte blikket mod hende igen. “Nej ikke spor” svarede han “jeg har været ud i det der var værre” fortsatte han. Når han blev tvunget til at holde stand sammen med soldaterne , de fleste gange ved grænsen så var det under hårdere forhold end blot kulde.