nye tider

[Siri]

Hun så ikke en gang ned, det var ikke nødvendigt, han var ikke farlig i den tilstand han befandt sig i nu, som et menneske, hun lignte også selv et ret meget, men kommenterede man dette var man sikker på at dø, hun ville ikke forvæksles med et sølle menneske hvis hun ikke ønskede det.

[yukimaru]

han satte sig der oppe og kikkede rundt "her er flot hva "

[Siri]

Hun smilte sødt, og så fortsat drømmene ud på omgivelserne. "Ja, den er meget god, har du aldrig set den før?" Spurgte hun nysgerrigt og drejede hovedet imod ham.

[yukimaru]

"jo jo jeg kikker tit ud over skoven har jo ikke andet at lave " han sukkede "her er ret ensomt"

[Siri]

"Tjo, det er der vel nogle gange, så er det da godt at folk godt kan finde på at gå her ud, var?" svarede hun let drillende, men stadig venligt, hun vendte hovedet op imod himlen, og så på den nu lyse, og klare himel, solen stod utrogligt højt i betraktning af tiden.

[yukimaru]

han kikkede og hoppede nu ned igen og gik lidt rundt om træet "nå men jeg skal også se at komme hvidere men håber jeg ser dig igen" sagde han venligt og smilede op til hende og løb ud igenem skoven //out//

[Siri]

Hun smilte blot. "I lige måde, Yukimaru." Svarede hun med et smil og lagde hovedet en anelse på skrå. Hun så efter ham imens han forsvandt imellem træerne, og rejste sig op for at gå tilbage til byen og leje et værelse på et hotel.

//Out