En kold dag

[Dia Stephan Dynamia]

Det var koldt udenfor. Det blæste langsomt, nærmest blidt, men det var bidende koldt. Dia lå inde i skoven, nede i den is kolde sne, som ikke længere dalede ned fra himlen. Hun var iført en kimono, som hun ellers kun gik med derhjemme. Hendes øjne var lukket. Hun lignede en pige som var faret vild, hvilket hun på en måde også var, eller hun nærmere løbet væk fra nogen som havde haft i sinde at voldtage hende. Det lange røde hår, var sat lidt op, men det var filtret og ullet som intet andet. Hun sov ikke, men hun kunne ikke rigtig bevæge sig, så koldt var det.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa gik igennem skoven i helt almindeligt bonde tøj. og havde en kurve med sig. hun elskede at blive set som normal og ikke prinsesse. hun så nogen blåbær som ikke var døde pg plukkede dem og smilte. "hmm smagens af ægte skov grinte hun og så rundt. hendes varme øjne var blide og dejlige når man tænkte på at hun var et farligt dyr.

[Dia Stephan Dynamia]

Langsomt åbnede hun sine øjne og anede faktisk ikke hvad hun skulle gøre. Hun hadede at være forsvarsløs, det var så irriterende. Hun blev liggende hvor hun var, fuldkommen kold og alene. Det passede vel til hendes personlighed, hvis man kunne sige det.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

-kisa grinte lidt af det hun lavede med kurven. hun gik over til nogen vinter blomster og blukkede dem stille imens hun sang smukt. "vinterns blomster smukt i skov. ingen ser dem smukt som mig" startede hun med at synge og blukked den stille ved roden.

[Dia Stephan Dynamia]

Hun kunne høre nogen synge, hun lød som en engel. Men helt ærligt, som om nogen ville hjælpe hende. Hun forsøgte at rejse sig op, men det gjorde for ondt, så hun kom kun op at sidde. Hun lænede sig op af et træ og lignede faktisk en der var kommet til skade.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa gik stille vidre og så pludselig en eller anden som sad op af et træ og skyndte sig over til hende. "hey er du okey... er der sket noget" hun satte kurven fra sig og smed sig ned på knæ ved hende for at tjekke om hun var kommet til skade. hun så på hende med bekymrede øjne og lignte ikke helt prinsesse i det tøj.

[Dia Stephan Dynamia]

Dia åbnede sine øjne og så på hende med sine dyb havs blå øjne, hun så fuldkommen uskyldig og venlig ud. Hun smilede og nikkede lidt. "Ja.. det tror jeg," sagde hun stille. Hun lød som en lille pige, selvom hun lignede en på 20.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun smilte. "det var godt.. troede du var blevet bidt af en slange" sagde hun og smilte og roede nede i kurven og tog noget vand op. "her drik lidt det hjælper måske" sagde hun venligt.

[Dia Stephan Dynamia]

Hun tog imod flasken og drak en lille smule inden hun rakte den hende igen. "Tak," sagde hun og smilede. Hun så noget skrøbelig ud. Hun tog fat i hendes hånd, som om hun ville sige noget, have hendes opmærksomhed, når hun i virkeligheden brugte sin sensuelle magi på hende. Hun trak sin hånd til sig og så ud til at fortryde det. Tårerne kom frem. "undskyld.. jeg mente det ikke.. undskyld"

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa havde ikke opdaget noget var sket da hun jo mest var til mænd men aldrig været i seng med en så hun kendte ikke til det da hun ikke havde været ville. hun så på hende. "det ok." hun smilte og lagde flsken i kurven. "skal jeg hjælpe dig hjem" spurgte hun og smilte.

[Dia Stephan Dynamia]

Hun så på hende og rystede på hovedet. "Min far bliver bare sur.. han vil ikke have at jeg er her.. eller at jeg snakker med nogen fra dette land," sagde hun stille og så lidt væk. *øv, det virkede ikke* tænkte hun surt, det havde ellers været sjovt.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa grinte og så på hende. "det er okey... men så må jeg gætte på at du ikke er an anthem'er" sagde hun og tog hendes hånd for at hjælpe hende op at stå. "bare rolig jeg sætter dig ved dit land så skal han bare ikke se os" hun smilte og grinte.

[Dia Stephan Dynamia]

Hun tog imod hendes hjælp. Da hun kom op at stå, rettede hun på sin kimono og håret, så hun rigtig lignede den hun var. Dia, kejserens datter, det vilel man vide fra bøger, hvor man kun hørte lidt om hende.

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa havde hurtigt fundet ud af hvem hun var men sagde ikke noget om at hun var Kisa prinsesse. hun smilte. "når skal vi gå" spurgte hun og ville helst ikke afsløres nu.

[Dia Stephan Dynamia]

Hun lagde hovedet på skrå og smilede. Hun vidste godt hvem dte var, som hun stod foran. Hendes bror havde fortalt, om det spind af løgne, som Kisa lavede når hun forklædte sig og blev til en anden. Og det føltes som om, at hun kunne se lige igennem hende, se den hun virkelig var. "Nej, hvad med at du fortæller lidt om dig?"