|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 16, 2009 9:24:16 GMT -5
Kisa var klar men stopepde bradt op da hun sagde nej. hun havde aldrig lavet løgne eller forklædt sig som en anden det var rygter i deres rige men hun var altid den samme hun ville bare godt gå i andet end pige tøj. hun så på hende og smilte. "jeg er Kisa og ja... jeg er fuld Anthem'er" sagde hun og smilte glad.
|
|
|
|
Post by Dia Stephan Dynamia on Dec 16, 2009 9:43:21 GMT -5
Hun smilede roligt. "Så du er prinsessen af løgne?" sagde hun roligt, lidt drillende, men hun mente det. Selv løj hun hele tiden, men det kunne man aldrig se, det var som om at hun spandt løgne som man spandt tøj, det trevlede kun op, hvis du gjorde en forkert bevægelse. "Jeg havde aldrig troet at jeg ville møde dig,"
|
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 16, 2009 11:20:24 GMT -5
hun så undrende på hende og så rundt "af løgne? hvilke løgn" spurgte hun og knyttede næven da hun ikke løg. hun havde bare meget tøj
|
|
|
|
Post by Dia Stephan Dynamia on Dec 16, 2009 14:03:25 GMT -5
Hun smilede og havde udmærket regnet med at den reaktion ville komme. "Åh ikke noget, blot at man høre lidt, at du klæder dig ud for at ligner andre, prøver at være normal, og dermed kunne lyve for andre om hvem du er, mens du i virkeligheden er en forkælet lille unge," hun var fuldkommen rolig, selvom hun nok ikke burde være det. Hendes sande jeg, eller en del af den, kunne ses nu. Hun mindede om en djævel. Hendes onde smil afslørede alle de grufulde ting som hun kunen finde på at gøre.
|
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 16, 2009 18:58:01 GMT -5
Da hun begyndte at remse op knyttede Kisa hånden og så på hende. "det der er løgne. jeg klæder mig ikke ud. jeg vil bare hellere gå i det normale tøj. og vis nogen er forkælet må det være dig kejser pige. du er hvad... over 100 og inu ikke flyttet hjemme fra" sagde hun og tog sin kurve. "jeg giver ikke være ivenner med nogen. jeg skrider" hun mente det hun tog kurven og begyndte at gå væk fra hende.
|
|
|
|
Post by Dia Stephan Dynamia on Dec 17, 2009 2:12:58 GMT -5
"Og? Jeg skal jo se om jeg kan få tronen, bedst ikke at være så langt væk," sagde hun og blev hvor hun var. Hvorfor følge efter? Tøsen bad jo selv om det, når hun prøvede at ligne alle andre.
|
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 17, 2009 10:59:17 GMT -5
Kisa gik stille vidre. ja hun ville ligne andre fordi hun var lidt træt af at alle behandlede hende som var hun en trussel hun var jo lige som andre hun kunne jo kun være animagus.
|
|
|
|
Post by Dia Stephan Dynamia on Dec 17, 2009 12:03:56 GMT -5
Hun blev hvor hun var i noget tid. Det kunne jo være lige meget med hende. De var alligevel fjender, så det kunne være lige meget, hun ville selv ende med at være alene. Ligesom hun plejede at være. Dia satte sig ned igen og sukkede lidt over sig selv.
|
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 17, 2009 12:13:22 GMT -5
Kisa havde da prøvet hun mente at de ikke bwhøvede at være fjender fordi de var fra hvert sit land men det ville dia vist gerne være,
|
|
|
|
Post by Dia Stephan Dynamia on Dec 17, 2009 13:39:11 GMT -5
De kunne ikke være venner, sådan var det. Dia ville ikke risikere sit liv for andre, når ingen risikerede deres for hende. Hvorfor skulle hun hjælpe andre? Hun var en af de onde, så burde hun vel opføre sig ondt ikke? Nogle få tårer trillede ned af hendes kinder og hun blev noget forvirret. Hvorfor græd hun? Hun forstod det ikke. Roligt klatrede hun op i træet og sprang fra træ til træ, for at kunne komme hjem, men hun gik den gale vej. Hun var på vej imod Kisa.
|
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 17, 2009 16:01:32 GMT -5
kisa var pludselig væk og alt der var der var hendes tøj og kurve og i et træ sad en ørn og pusede sine vinger. den var utrolig smuk og havde et voldsomt stort vinge fang.
|
|
|
|
Post by Dia Stephan Dynamia on Dec 18, 2009 2:18:42 GMT -5
Dia stoppede op da hun så en stor ørn, hun så ned og så alt hendes tøj og kurven. Hun hævede det øjenbryn, inden hun begyndte at grine.
|
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 18, 2009 11:10:10 GMT -5
Kisa så på dia og begyndte at skrige et ørne skrig og for ned mod tøjet og tog det i sine kløer og lagde i kurven før hun tog fat i den med sine kløer og begyndte at baske med vingerne.
|
|
|
|
Post by Dia Stephan Dynamia on Dec 19, 2009 5:52:21 GMT -5
Hun grinede stadig og kunne simpelthen ikke lade vær. Hun fik fatningen igen og sprang efter hende. Men stoppede dog op til sidst. Hvorfor dog overhoved følge efter? Det forstod hun ikke rigtig. Hun lænede sig op af stammen og undrede sig over det.
|
|
|
|
Post by Kisa Makumi Momo Halestars on Dec 19, 2009 10:35:49 GMT -5
Kisa lettede og var lidt over træ toppende og derefter mod sit hjem. hun ville ikke blive fanget af sådan en snob. Kisa var altid sig selv men hun var syg og det kunne hun jo ikke gøre noget ved.
|
|
