back wich me.

[Siri]

Hun smilte og nikkede, hun hørte den skam også, kort efter så hun væk, da hun opdagede at han næsten stirrede ind i hendes øjne, det var ubehageligt, på en meget mærkelig måde.

[Niko]

hun begyndte at grine lidt og begyndte at små løbe. de øjne mindede ham lidt om hans pap mor. hun havde også haft sådan nogen smukke grønne øjne. men af en eller anden grund havde Siri mere glans i sine.

[Siri]

Hun begyndte tøvende at følge efter dog i et afslappet og forsigtigt tempo. Hendes smil var forsvundet, som om det gjorde det hver gang han vendte hende ryggen og gik vidre, dog ville det bare ikke komme op ved mindre han sagde noget sjovt, eller venligt.

[Niko]

Niko kom op til koen som havde klokke på. han smilte og nussede den, "rolig min tøs." han hørte kalven og så rundt til han så revnen der var en lille kløft. han gik der over og så ned. kalven var fanget. Niko blev bekymret. vis han brugte sine jord krafter kunne kalven blive bange og gøre unødvendig skade på sig selv. og vis han brugte vand ville kalven nok drykne. så hvordan kom han der ned og fik kalven op. han så på siri med et lidt bekymret smil. "tror du at du vil kunne hjælpe mig"

[Siri]

Hun smilte bedrøvet da hun så ned i kløften. "Det eneste jeg kan gøre er at låse den fast så den ikke kan bevæge sig, og så må De klare resten." Svarede hun med en falsk bedrøvet stemme, hun anstrengte sig faktisk for at lyde nogenlunde bekymret for hans kalv, faktisk var hun pænt ligeglad, men alligevel ville hun hjælpe, og måske gøre ham... Glad? Det var ikke et ord hun brugte tit, så det lød en smugle forkert i hendes øre, eller rettere hovede, da hun tænkte og ikke sagde noget.

[Niko]

hun så på hende og så ned "jeg kan noget andet. jeg hopper der ned og løfter kalven op. tror du at du ville kunen tage imod den.?" han smilte lidt til hende og var bare venlig af sig og synes hun var sød selv om bare lod som om. han så på koen der kom over til ham og skubbede til ham som for at sige de skulle skynde sig

[Siri]

Hun smilte, et pludseligt skær samlede sig rundt om hendes arm, en kort mumlen forlod hendes læber, og et øjeblik efter synes hele hendes krop at sitre af den sorte farve. "Det burde kunne klare det." Svarede hun smilende, dog var dette også bare endnu et falsk smil.

[Niko]

Niko så på hende og rynkede bryn. "hvad.... laver du" han var ret usikker på dette. hvad var det for en mørk farve. hun virkede nu ret falsk når hun gjorde sådan.

[Siri]

"Prøv at hører her, søde lille ven, jeg er warlock, plus en lille falsk pige, om end også morder, men lige her og nu prøver jeg bare at hjælpe dig, og denne sorte farve der omgiver min krop er til for at jeg ikke skal brække noget imens jeg lyfter din kalv op, der vil intet ske med den." Svarede hun med et lille, men ægte smil denne gang.