ubuden gæst.

[Aaron Angel Deminakou]

Aaron smilede “Det gøre ikke noget, blot de ikke skader nogen er det helt i orden” svarede han venligt og fulgte Niko med blikket mens han arbejdet på at få tingene på vognen. Imens havde Aaron taget et skridt tilbage så han kunne gøre plads og ikke kom i vejen for Nikos arbejde. Han var tavs under hans arbejde og end ikke et lille suk forlod agns læber, hænderne forblev i lommerne på de hvide bukser og blikket forblev roligt og venligt.

[Niko]

da Niko havde fået det hele ned i deres vogne smilte ham og nikkede. "det må ha været det. håber ikke at vi komme til at mødes på denne måde igen. det var lidt barsk" sagde han og grinte da det også var lidt sjovt i hans øjne. man han var jo en meget munter fyr. og kunne ikke finde på at gøre nogen uden grund. hesten så på aaron og løftede hovedt og gik lidt mod ham og rystede hovedt da den ikke forstod lyset.

[Aaron Angel Deminakou]

Aaron smilede venligt tilbage da Niko så ud til at være færdig med at læse tingene over på vognene. "Nej det håber jeg skam heller ikke gentager sig, næste gang kunne de måske komme til middag" sagde han, de var ikke hver dag at Aaron inviterede en borger til middag men det gjorde han af og til. Hans blik blev vendt mod hesten som havde trådt nærmere hen til ham, Aaron trak den ene hånd op ad lommen og rakte den enormt langsomt hen mod hesten så den kunne snuse til den hvis den ønskede det, lyset forsvandt imellemtiden ikke et skeund men blev en anelse stærkere da Aaron kunne gætte sig frem til dyrets interesse.

[Niko]

Niko smilede da han blev invitteret til middag. han så på ham og nikkede. "lyder da skønt men.. det bliver sikkert lavet af rigtige kokke ik... måske skulle du prøve at komem til middag hos en borger og smage hjemmelavet bonde mad. det kunne måske være noget nyt for dig" sagde han og grinte.
hesten gik over mod hans hånd og snussede til hans hånd og gik så lidt mere frem og lagde mulen på hans hånd.

[Aaron Angel Deminakou]

Aaron smilede til Niko dog uden at fjerne blikket fra hesten “Selvom jeg er prins så spiser jeg det du kalder bondemand, godt nok er smagen forskellig men det er lavet med kærlighed og glæde og det er det krydderi som mange glemmer at lægge i deres mad” sagde han, det var sandt, da han jo er formskifter så har han mange venner blandt befolkningen og han bliver da tit til middag hos dem. Han kærtegnede blidt hesten og lod lyset glide langsomt hen over den så den blev lige så selvlysende som ham.

[Niko]

Niko grinte. "jeg mener nu af en som dyrker det selv og som... ja som jeg vil sige ikke er den bedste kok" det var tydeligt at han også sagde at han ikke var særlig god til at lave mad men dyrke tingene det kunne han. han havde jo kæmpe marker.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede, forstod hurtigt at Niko ikke kunne finde ud af at lave mad “Når du siger det sådan betyder det at du ikke er gift” sagde han med et skævt smil “så ved du i hvert fald hvordan din hustru engang skal kunne være i stand til” sagde han med et skævt smil, han håbede ikke at Niko blev vred over hans ikke alt for sjove svar.

[Niko]

niko hævede brynet og nikkede " jeg vil så sige at min hustru skal være en der er mit livs lys og skal helst kunne tåle og lig dyr" sagde han og smilede til ham mon han havde en der betød noget for ham

[Aaron Angel Deminakou]

Aaron smilede "Selvfølgelig.." svarede han, han kunne da give ham ret i det. Selv havde han endnu ikke fundet sin livs kærlighed og regnede ikke med at finde hende i den nærmeste fremtid, han nød sit liv som det var og ønskede ingen hustru, nogen ville sikekrt tro at det var fordi han ikke ville binde sig, og fordi han ahvde nok med tjenestepiger men ærligt havde han aldrig rørt en kvinde, og det skulle ikke ske foreløbigt.

[Niko]

Niko smilede og så på hesten som faktisk nærmest havde vænnet sig til lyset. den trak hovedt væk og gik over til den anden hest som havde stået stille under det hele. Niko smilte og så på ham. "men livets lys vil komme ligegyldig hvornår. bare man venter" Niko troede han havde fundet sin da han havde mødt tezza hun var så dejlig smuk og han synes hun var alt det han kunne få men han vidste ikke at hun var lykkejager og kun søgte penge.

[Aaron Angel Deminakou]

Han smilede “det kan jeg kun give dem ret i” svarede han med et skævt dog charmerende smil, han var venlig og åbensindet og tog sig aldrig af have han stod overfor, for ham skulle alle behandles med ligeved ellers fungerede det ikke spor godt og man fik fjender man kunne have undgået at få. Han stak hånden i lommen da hesten mistede interessen for ham, blikket fulgte det smukke væsen indtil det standsede ved en af dets artsfæller.

[Niko]

Niko så på aaron og smilte. "jeg håber da at det vil komme til os begge" sagde han og så på hesten som stejlede lidt og begyndte at løbe. nogen stald folk ville prøve at fange dem men niko skyndte sig at råbe. "nej stop. de ved hvad de gør og løber lige hjem!" sagde han og de standsede og så på at hestene løb. de løb uden om folk og kom sikkert hjem.

[Aaron Angel Deminakou]

Aaron smilede og lo dæmpede ”Ellers tak..jeg nyder mit unklare liv fuldtud og fortrækker at det ikke stopper nu” svarede han åbenhejrtet, det aldge han ikke skjul på for ingen for han gad ikke binde sig og ville ikek give nogen falske forhåbninger, selvfølgelig kunne det ske at han mødte en som han overgav sit hjerte til men indtil det skete holdt han sig på den sikre side af flodbredden som man sagde. Hans blik blev vendt mod hestene som ahvde sat i galop, han sagde ikke noget velvidne om at Niko ville bryde ind og det gjrode han ganske rigtigt få sekunder efter, han smilede og nikkede blot til staldfolkene som havde forsøgt at få fat i hestene som trak sig bort og ldo hestene løbe.

[Niko]

niko så på aaron og nikkede. "det giver ejg dig ret i det er virkelig skyndt. jeg elsker også at være undskal men næsten 200 uden kærlighed det bliver kedeligt i længden" sagde han og vidste at han havde arbejdet siden ung og havde ikke lige haft tid til at gå i byen som mange andre havde. prinsen havde vel også mange tilbedere som godt kunne lig ham og spurgte om han ægteskab. men så vit niko kunnu høre var aaron ikke den der sagde ja til dem.