In the Moon Light

[tezza]

det var mørkt, normalt ville ingen ture voge sig op i gjorden. det var næsten umuligt at se kun halv månen lyst på himlen og hjalp dem der kunne se i mørket, på toppen af en flad sten tæt ved en af de mange kløfter sad en ræv. og ikke bare en ræv nej en sneræv vis hvide pels skinde som sølv i måne lyset, hovedet så op mod himlen i den kold nat mens den lå halen om sig, der var stor og bløde som silke. mange ville have skudt den og pelse den til deres kære, men andre ville nok heller sælge den for en høj pris.

[Lukas]

En ung mand kom stille gående og nynnede en sang, han så lidt rundt før han satte sig ned på en skrænt og så ud over, han havde ikke set den ræv der sad på en klippe over bag ham, han sukkede og lagde sig ned for at se op på månen som han elskede at sidde og se på, eller ligge, han sukkede igen og lukkede kort øjnene for at nye øjeblikket

[tezza]

en ikke hade ræven set ham, den sad blot og kigge på månen og mærke vinden i pelsen. hun frøs ikke med den pels hun nød det bare meget, hun lod sin pote glide over sin hale som for at rette på den. men stille begyndt hun at synge, sin sirene sang men det ville ikke lyde som det kom fra hende på grund af bjerget da det ville få det til at lyde som det kommer fra alle vegne.

[Lukas]

han åbnede øjnene da han hørte det og så rundt, en hvid ræv var til at se, han lagde hovedet på skrå og så lyden kom fra den selvom han ikke kunne høre det, han vidste fra det tidspunkt at det ikke var en normal ræv, nok en animagus, han så lidt rundt for at se om der var andre

[tezza]

sangen holdt med det samme op, som han kigge på hende. hun kunne fornemme et blik, med sad stille ind til hun rejste sig og strakte sin slanke ben, hun vente rundt for at gå og fik øje på ham og stod stille, månen frem hæve hendes mørke mystisk øjne, og den smukke hvide pels. hun stod muse stille som en vær anden ræv ville ind til han flytte sig, så ville en normal ræv løb men hun vist det var farligt at løbe i det mørke så hun måtte være forsigtig.