Post by Shinigami on Dec 26, 2009 17:51:09 GMT -5
Fulde navn: Shinigami Deru Gurinede
Kaldet: jak
Alder: 9480 men ligner en på 18
Køn: Mand
Race: dødens gud
Job: ingen (han mener at være dødens gud er en job)
Våben: Tarotkort, svær og alt hvad han kan få fat i
Evner:
En naturlig lærer nemt med at bruge våben, Illusioner, Tarotkort, Akrobatik og musik
Familie: Far gud for tid og mor gud for alderdommen
Udseende og tøj:
Shinigami er en almindelig mand med langt tyndt brunt hår. Han har himmel blå øjne. Shinigami bære et hoved beklædning der sider på baghovedet. Det for det til at ligne at han har horn. Faktisk ved man ikke om han har det kun Shinigami ved det. Shinigami har smukt dekoreret tøj med vide engle fjer og sne ræv pels ved skuldrene. Ellers er det som en tratisonel mande Kimono. Han har næsten altid sit svær med sig som har et japansk udskæring af en drage på siden af håndtaget og oppe på toppen. Mønstret er blod rødt med en gul drage og skyer på. Den er lavet i ægte sølv og på dragerne i siden har rubin øjne og et horn hver. Shinigami har en meget almindelig hudfarve og har ikke nogen urenheder i huden og en gang imellem ser man ham i en narres tøj
Personlighed: når han er på arbejde er han is koldt og hjerte løst men sådan er han ikke han vil helst have fest og farver han er næsten altid glad og hvis man gør ham sur så er det er man så godt som død og han når han er alvorligt skal man være forsigtig og han har en forkærlighed for alkohol
Fortid: Shinigami og livets lykke.
Ingen kender Shinigami fødsel. Men allerede som ung var han bestemt til at være en dødsgud. Som lille var han meget aggressiv men som han begyndte at vokse op lærte han at holde den side af sig nede og være mere normal. Dengang havde han kort hår og der var intet som hed elektronik, men fester var der. Han havde været til en hø fest hvor byens smukkeste pige var med. Han blev helt betaget af hende. Hun havde et utroligt smukt brunt fyldigt hår og de sødeste grønne øjne. Hendes smil gjorde at Shinigami ikke troede han var døds gud. Han følte sig... i live. Han gik over til hende imens hun sad og drak lidt vand. Han bukkede og rakte hånden frem. ”øhm… kunne du mon… tænke dig at danse med mig” spurgte han lidt nervøst. Pigen smilte og nikkede. Hun tog hans hånd og de begyndte at danse. De dansede det meste af aften de snakkede meget og Shinigami var dybt forelsket. Hvordan kunne man være mere heldig. Pigen hed Mitsuki og var kun 18 år. Hun var gifte klar men hendes forældre ville ikke gi hende i nu. Shinigami havde lyst til at fortælle hende alt om sig selv men hvordan skulle han gøre det. En dag havde de aftalt at møde under det smukke kirsebær træ lidt ude for byen. Her havde Shinigami gjort klar til at de kunne side og spise lidt. Der gik ikke længe før Mitsuki kom og satte sig. Hun smilte til ham og han lagde armende om hende. ”Mitsuki… jeg… jeg holder alsår virkelig af dig. Du for mig til at virke så levende. Mere end jeg har prøvet før og…” hun lagde en hånd på hans læber. ”levende… hvad mener du med det. Du er jo levende” sagde hun og så ind i hans øjne og kyssede ham varm. Han smilte og nikkede. Det var jo svært at forklare. ”jeg… jeg vil gerne anmode dine forældre om din hånd… vis alsår du gerne vil ha mig” sagde han og smilte blidt til hende hun smilte glad og omfavnede ham i glæde. ”ja… ja jeg vil” Shinigami blev lykkelig og sad med hende hele dagen. Selv om de ikke sagde så meget sagde de nok. Man han tænkte stadig over hvordan han skulle sige at han var dødens gud. Næste dag gik Shinigami over til Mitsuki’s forældre for at anmode om hendes hånd- forældrene smilte og kunne se på deres datter at hun var glad. De gav ham lov og sagde at han måtte love at beskytte hende. Shinigami ville jo ikke andet end at beskytte hende så da de var forlovet ville Shinigami fortælle hende hele sandheden om sig. Han aftalte en dag hvor de kunne snakke ude i skoven. De gik hånd i hånd og Mitsuki kunne mærke på ham at han var bekymret så da han jo bare var stille smilte hun og sagde, ”hvad ville du fortælle mig min skat” Shinigami stoppede op og tog hendes hænder og stod foran hende. ”Mitsuki. Jeg elsker dig virkelig. Og vil ikke lyve for dig derfor siger jeg noget jeg ikke turde sige før.” Han slap stille hendes hænder og kyssede hende på kinden før han forsatte. ”jeg er desværre dødens gud. Og selv om jeg spreder død og tager alt det døde så… så elsker jeg dig” Mitsuki var gået helt i stå. Hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Da det gik op for hende hvad han havde sagt gik hun noget baglæns og begyndte at ryste. ”nej… nej … FORSVIND” hun vendte hurtigt om og løb alt hun kunne væk. Shinigami stod med en hånd frem for sig for at stoppe hende men så ned i jorden med triste øjne. Han havde ødelagt alt. Den han elskede hadede ham nu, hans liv var ensomt uden hende og han havde ingen venner. Han gik stille tilbage til byen og så på Mitsuki’s hus. Han kunne se på hendes vindue at hun sad og grad. Han blev trist om hjertet og gik stille hjem til sig selv. Hun hadede ham følte han nu.
Lykkens endning.
Der gik nogen dage før at han gik over til Mitsuki som var ude i haven og ordne den. Han stilte sig ved hegnet og så på hende. ”hej smukke blomst” sagde han med et forsigtigt smil. Mitsuki så op på ham og skulle til at gå da han hurtigt sagde. ”nej vent. Du må ikke gå. Jeg… jeg elsker dig over alt på jorden” sagde han og havde tåre i øjnene. Mitsuki stoppede op og gik over til ham og så ind i hans øjne og tørte dem væk. ”Shinigami… jeg… jeg er bange. Du er dødsgud. Jeg vil ikke ha død over alt” sagde hun og kyssede hans kind og smilte lidt. ”men jeg elsker dig stadig.” Shinigami blev glad igen og der gik ikke mere end 2 måneder før Mitsuki’s forældre havde planlagt et kæmpe bryllup. Shinigami købte en flot smoking og da brylluppet skulle stå fik han pludselig kolde føder. Det var svært at skulle stå foran hele byen og giftes. Og så endda med sin elskede blomst. Han stod ude i deres baghave hvor brylluppet skulle stå. Da bagdøren til huset gik op så han til sin glæde Mitsuki i den mest vidunderlige kjole og de smukke gule roser og et skal med guld tråde. Hendes slør havde mønster efter blomster og hendes øjne strålede af lykke. Shinigami smilte stort og da de stod foran præsten kunne Shinigami mærke sit hjerte hoppe i glæde og de sagde begge ja og kyssede så hinanden. De havde allerede et hus og gik der hen og hyggede hele dagen og natten. Klokken slå 01:00 og pludselig sprang døren op med et ordentligt brag. Og hurtigt for Shinigami ud af sengen og tog sit sværd som hang på en stol. Det var gude hjælper som var kommet og så mod Mitsuki som sad med dynen op til sig. ”Shinigami du har gået imod gudernes partner lov. Du har gift dig med en dødelig. Det er en forbrydelse så nu må du tage straffen” sagde de og for mod pludselig forbi ham og da han vendte sig om havde de dræbt Mitsuki der hvor hun havde siddet. Et dunk lød. Shinigami havde tabt sværdet. Mitsuki var død. Det hele var hans skyld. Han mærkede tårerne presses på og kunne ikke forhindre dem i at løbe ned af hans kinder. Han gik over til hendes krop og faldt ned over hendes krop og tog hendes livløse krop ind til sig. Han grad meget han havde mistet hans liv. Mistet det som holdte ham i live inden i. De havde taget hendes sjæl. Den kunne han ikke beholde heller han havde mistet hende helt. Han knugede kroppen ind til sig og grad bare uendeligt. De havde været gift mindre end en dag og hans job havde allerede gjort at hans kærlighed var død.
Et ulve bid.
Årende gik og han glemte aldrig Mitsuki’s søde smil og varme øjne men han kunne intet gøre årstider fløj af sted og det samme gjorde menneskerne om ham. Han dræbte når de skulle dø og han tænkte altid på de små forbandede gude hjælper når han dræbte. Tiden gik langsomt men snart havde alt udviklet sig selv hans hus var mere nymoderne. Han rejste tit fra land til land og fra by til by men holdte sig dog altid til sit kære hjem når han samlede kræfter. Festerne han gik til blev vildere og vildere og alkoholen havde flere % i og snart kom selv stoffer til som gav ham mere at lave da det slog ihjel. Han festede stadig og morede sig men glemte hende ikke selv om han kunne smile. Han elskede at feste og det gjorde dog også at ham tit så en dag da han var til fest som desværre tidligt blev stoppet gik han ind i skoven for at feste lidt med sig selv da han havde to øl i lommen og en i hånden da han blev smidt ud. Da han gik ude i skoven så han pludselig et dyr ligge i skoven. Det var en ulve mor som var blevet skudt. Det gjorde lidt at Shinigami følte sig stærk men da han så hvad der var ved moren hævede han et bryn. Det var nogle ulve unger og to af dem var døde ment en log og peb. Da han nærmede sig for ungen op og angreb ham af en eller anden grund. Han bed smerten i sig men smilte dog. *den lille fyr har godt nok mod i sig. Utroligt at det kun er en unge* tænkte Shinigami. Og tog den i nakke skindet til den slap. Han tog den op foran sit ansigt og så den ind i de aggressive og sulte øjne. ”du skal nok blive en god følges svend du lille” sagde Shinigami med et koldt smil og tog ulven under armen og begyndte at gå. Ulven begyndte at bide i hans arm men havde ikke så stærke tænder så den bed ikke hul men tyggede i ham.
Grib ulykke.
Ulven blev passet godt og voksede hurtigt op sammen med Shinigami i det nye årtusind. Ulven var en voldsom ulv men kunne være mild når det galt Shinigami da han jo havde taget sig af den siden spæd. Ulven havde en fantastisk lugtesans og en kold vinter dag da de gik i en by hvor der havde været døds fald begyndte Ulven at knuger. Den kunne lugte noget. Noget ækelt. Det var brændt hud. Den lagde sin pote på snuden og peb af lugten da det borede sig ind i dens næse. Shinigami så undrende på ulven og så rundt. Pludselig så han en bil der var helt sort af brand ind i et træ. Han gik der over og så på det. Det var en ulykke. En ordentlig bil ulykke på de glatte veje. Han så ind i bilen og så noget bevæge sig. Det kunne ikke være menneskerne som var brændt halvt. Det var noget som var i gang med at spise dem. Han kiggede mere efter og så pludselig en grib. En stor grib side og rive kødet af de døde. Shinigami tog hånden ned mod gribben og hurtigt tog han den ud. ”En grib. En grib… De kan se fra højder og finder ådsler. Du kunne blive en fin makker” sagde han og så på gribben som baskede med vingerne. Dog stak den ikke af selv om den havde chancen. Den blev faktisk. Gribben fulgte ham efter at ha spist sig mæt. Shinigami havde vist den respekt nok til den fulgte med ham. Den kom med hjem til ham og var der og fik alle mulige rester af døde dyr.
Hyæne krigen.
Alt gik normalt igen i nogle år til der pludselig lød et brag ikke langt fra Shinigami’s hus. Han for ud og så mod en by ikke langt væk. Der var udbrudt krig. Han for af sted for nu kom der jo gang i døden. Imens han løb hørte han pludselig et grin og stoppede op. Han vendte sig om men så ikke nogen. Han rystede på hovedet og løb videre igen. Igen hørte han det samme grin og for rundt omkring. Intet. Hvorfor hørte han det grin men der ikke var nogen. Han rystede opgivende på hovedet og begyndte at gå igen. Pludselig hørte han noget nyt. En raslen i buskende. Han gik over mod buskende og rev den op med rødderne. Der så Shinigami en lille hyæne unger som havde fyldt med liv. Dens øjne så mod krigens punkt og pludselig løben igennem hans ben og væltede ham næsten. Han blev sur og løb hurtigt efter den. Hyænen kom til krigen og løb imellem de mange mænd som kæmpede hvilket gjorder det svært for Shinigami at følge den. Han så på krigen og smilte. ”en krigs hyæne. Eller måske bare en krigs elsker.” Han havde desværre ret. Den elskede krig. Den elskede alt den mad den fik ud af det. Krigen forsatte længe og da den endelig var slut gik Shinigami ind hvor hyænen gemte sig og tog den i nakken. ”Så du lille du kommer du med her. Jeg tror du vil blive en meget god en at ha på dette hold” sagde han selv om hyænen grinte og sparkede for at komme fri tog han den med. Den prøvede tit at stikke af men uden held ulven holdte et vågent øje med hyænen og satte den på plads vis den var fræk.
Rottens ankomst.
Hyænen lærte snart sin plads at kende og gribben hjalp til hvor ulykker og ådsler var henne. Ulven brugte sin lugtesans godt og de arbejdede godt sammen. En dag var et skib kommet til änageishia, i byen daräsh kom lasten hen og desværre varede det ikke længe før at hele byen var syg. Folk gik rundt som zombier og var meget syge og døde øjne. Shinigami kom der til og så hvordan folk døde omkring ham. Han gik over til noget af det mad som skibet havde været kommet med og der nede så han et lille væsen som var kendt for denne sydom. Pest. En lille rotte med pest. Den så op på Shinigami og uden at ha givet noget tegn angreb den ham og sad lige i hans hage. Han tog fat i den lille rotte og hev den af med stort besvær. Rotten peb og hjamrede men da Shinigami så den i øjnene blev den rolig. Den følte sig pludselig ikke truet mere den følte sig afslappet. Han satte rotten i sin hånd og den sad bare der og så på ham. Stille gik den op af hans arm og op på hans skuldre og begyndte at vaske sig. Han smilte blot og nussede den på hovedet. ”sådan du lille. Du er vist ikke helt så slem som du vil ha folk tror” sagde han og så rundt. Hele byen var jo snart øde. Han svang sit sværd ved nogen som tiggede om hjælp og da deres liv skulle gå tabt tog han det bare lidt hurtigere. Rotten blev en del af Shinigami’s tema og det havde den jo ikke noget imod. Den synes det var hyggeligt. Tiden gik som altid og nu var det bare. Hvornår ville det næste store dødsfald komme?
Minder: Mitsuki, sult, ulykke, krig og pest
Styrke:
våben
Illusioner
Tarotkort
Akrobatik
Svaghed:
Andre guder
alkohol
At nogle finder ud at han er en gud
Seksualitet: Til kvinder
Andet: En ulv(sult), en gribbe (ulykke), en hyæne (krig) og en rotte(pest)
Kaldet: jak
Alder: 9480 men ligner en på 18
Køn: Mand
Race: dødens gud
Job: ingen (han mener at være dødens gud er en job)
Våben: Tarotkort, svær og alt hvad han kan få fat i
Evner:
En naturlig lærer nemt med at bruge våben, Illusioner, Tarotkort, Akrobatik og musik
Familie: Far gud for tid og mor gud for alderdommen
Udseende og tøj:
Shinigami er en almindelig mand med langt tyndt brunt hår. Han har himmel blå øjne. Shinigami bære et hoved beklædning der sider på baghovedet. Det for det til at ligne at han har horn. Faktisk ved man ikke om han har det kun Shinigami ved det. Shinigami har smukt dekoreret tøj med vide engle fjer og sne ræv pels ved skuldrene. Ellers er det som en tratisonel mande Kimono. Han har næsten altid sit svær med sig som har et japansk udskæring af en drage på siden af håndtaget og oppe på toppen. Mønstret er blod rødt med en gul drage og skyer på. Den er lavet i ægte sølv og på dragerne i siden har rubin øjne og et horn hver. Shinigami har en meget almindelig hudfarve og har ikke nogen urenheder i huden og en gang imellem ser man ham i en narres tøj
Personlighed: når han er på arbejde er han is koldt og hjerte løst men sådan er han ikke han vil helst have fest og farver han er næsten altid glad og hvis man gør ham sur så er det er man så godt som død og han når han er alvorligt skal man være forsigtig og han har en forkærlighed for alkohol
Fortid: Shinigami og livets lykke.
Ingen kender Shinigami fødsel. Men allerede som ung var han bestemt til at være en dødsgud. Som lille var han meget aggressiv men som han begyndte at vokse op lærte han at holde den side af sig nede og være mere normal. Dengang havde han kort hår og der var intet som hed elektronik, men fester var der. Han havde været til en hø fest hvor byens smukkeste pige var med. Han blev helt betaget af hende. Hun havde et utroligt smukt brunt fyldigt hår og de sødeste grønne øjne. Hendes smil gjorde at Shinigami ikke troede han var døds gud. Han følte sig... i live. Han gik over til hende imens hun sad og drak lidt vand. Han bukkede og rakte hånden frem. ”øhm… kunne du mon… tænke dig at danse med mig” spurgte han lidt nervøst. Pigen smilte og nikkede. Hun tog hans hånd og de begyndte at danse. De dansede det meste af aften de snakkede meget og Shinigami var dybt forelsket. Hvordan kunne man være mere heldig. Pigen hed Mitsuki og var kun 18 år. Hun var gifte klar men hendes forældre ville ikke gi hende i nu. Shinigami havde lyst til at fortælle hende alt om sig selv men hvordan skulle han gøre det. En dag havde de aftalt at møde under det smukke kirsebær træ lidt ude for byen. Her havde Shinigami gjort klar til at de kunne side og spise lidt. Der gik ikke længe før Mitsuki kom og satte sig. Hun smilte til ham og han lagde armende om hende. ”Mitsuki… jeg… jeg holder alsår virkelig af dig. Du for mig til at virke så levende. Mere end jeg har prøvet før og…” hun lagde en hånd på hans læber. ”levende… hvad mener du med det. Du er jo levende” sagde hun og så ind i hans øjne og kyssede ham varm. Han smilte og nikkede. Det var jo svært at forklare. ”jeg… jeg vil gerne anmode dine forældre om din hånd… vis alsår du gerne vil ha mig” sagde han og smilte blidt til hende hun smilte glad og omfavnede ham i glæde. ”ja… ja jeg vil” Shinigami blev lykkelig og sad med hende hele dagen. Selv om de ikke sagde så meget sagde de nok. Man han tænkte stadig over hvordan han skulle sige at han var dødens gud. Næste dag gik Shinigami over til Mitsuki’s forældre for at anmode om hendes hånd- forældrene smilte og kunne se på deres datter at hun var glad. De gav ham lov og sagde at han måtte love at beskytte hende. Shinigami ville jo ikke andet end at beskytte hende så da de var forlovet ville Shinigami fortælle hende hele sandheden om sig. Han aftalte en dag hvor de kunne snakke ude i skoven. De gik hånd i hånd og Mitsuki kunne mærke på ham at han var bekymret så da han jo bare var stille smilte hun og sagde, ”hvad ville du fortælle mig min skat” Shinigami stoppede op og tog hendes hænder og stod foran hende. ”Mitsuki. Jeg elsker dig virkelig. Og vil ikke lyve for dig derfor siger jeg noget jeg ikke turde sige før.” Han slap stille hendes hænder og kyssede hende på kinden før han forsatte. ”jeg er desværre dødens gud. Og selv om jeg spreder død og tager alt det døde så… så elsker jeg dig” Mitsuki var gået helt i stå. Hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Da det gik op for hende hvad han havde sagt gik hun noget baglæns og begyndte at ryste. ”nej… nej … FORSVIND” hun vendte hurtigt om og løb alt hun kunne væk. Shinigami stod med en hånd frem for sig for at stoppe hende men så ned i jorden med triste øjne. Han havde ødelagt alt. Den han elskede hadede ham nu, hans liv var ensomt uden hende og han havde ingen venner. Han gik stille tilbage til byen og så på Mitsuki’s hus. Han kunne se på hendes vindue at hun sad og grad. Han blev trist om hjertet og gik stille hjem til sig selv. Hun hadede ham følte han nu.
Lykkens endning.
Der gik nogen dage før at han gik over til Mitsuki som var ude i haven og ordne den. Han stilte sig ved hegnet og så på hende. ”hej smukke blomst” sagde han med et forsigtigt smil. Mitsuki så op på ham og skulle til at gå da han hurtigt sagde. ”nej vent. Du må ikke gå. Jeg… jeg elsker dig over alt på jorden” sagde han og havde tåre i øjnene. Mitsuki stoppede op og gik over til ham og så ind i hans øjne og tørte dem væk. ”Shinigami… jeg… jeg er bange. Du er dødsgud. Jeg vil ikke ha død over alt” sagde hun og kyssede hans kind og smilte lidt. ”men jeg elsker dig stadig.” Shinigami blev glad igen og der gik ikke mere end 2 måneder før Mitsuki’s forældre havde planlagt et kæmpe bryllup. Shinigami købte en flot smoking og da brylluppet skulle stå fik han pludselig kolde føder. Det var svært at skulle stå foran hele byen og giftes. Og så endda med sin elskede blomst. Han stod ude i deres baghave hvor brylluppet skulle stå. Da bagdøren til huset gik op så han til sin glæde Mitsuki i den mest vidunderlige kjole og de smukke gule roser og et skal med guld tråde. Hendes slør havde mønster efter blomster og hendes øjne strålede af lykke. Shinigami smilte stort og da de stod foran præsten kunne Shinigami mærke sit hjerte hoppe i glæde og de sagde begge ja og kyssede så hinanden. De havde allerede et hus og gik der hen og hyggede hele dagen og natten. Klokken slå 01:00 og pludselig sprang døren op med et ordentligt brag. Og hurtigt for Shinigami ud af sengen og tog sit sværd som hang på en stol. Det var gude hjælper som var kommet og så mod Mitsuki som sad med dynen op til sig. ”Shinigami du har gået imod gudernes partner lov. Du har gift dig med en dødelig. Det er en forbrydelse så nu må du tage straffen” sagde de og for mod pludselig forbi ham og da han vendte sig om havde de dræbt Mitsuki der hvor hun havde siddet. Et dunk lød. Shinigami havde tabt sværdet. Mitsuki var død. Det hele var hans skyld. Han mærkede tårerne presses på og kunne ikke forhindre dem i at løbe ned af hans kinder. Han gik over til hendes krop og faldt ned over hendes krop og tog hendes livløse krop ind til sig. Han grad meget han havde mistet hans liv. Mistet det som holdte ham i live inden i. De havde taget hendes sjæl. Den kunne han ikke beholde heller han havde mistet hende helt. Han knugede kroppen ind til sig og grad bare uendeligt. De havde været gift mindre end en dag og hans job havde allerede gjort at hans kærlighed var død.
Et ulve bid.
Årende gik og han glemte aldrig Mitsuki’s søde smil og varme øjne men han kunne intet gøre årstider fløj af sted og det samme gjorde menneskerne om ham. Han dræbte når de skulle dø og han tænkte altid på de små forbandede gude hjælper når han dræbte. Tiden gik langsomt men snart havde alt udviklet sig selv hans hus var mere nymoderne. Han rejste tit fra land til land og fra by til by men holdte sig dog altid til sit kære hjem når han samlede kræfter. Festerne han gik til blev vildere og vildere og alkoholen havde flere % i og snart kom selv stoffer til som gav ham mere at lave da det slog ihjel. Han festede stadig og morede sig men glemte hende ikke selv om han kunne smile. Han elskede at feste og det gjorde dog også at ham tit så en dag da han var til fest som desværre tidligt blev stoppet gik han ind i skoven for at feste lidt med sig selv da han havde to øl i lommen og en i hånden da han blev smidt ud. Da han gik ude i skoven så han pludselig et dyr ligge i skoven. Det var en ulve mor som var blevet skudt. Det gjorde lidt at Shinigami følte sig stærk men da han så hvad der var ved moren hævede han et bryn. Det var nogle ulve unger og to af dem var døde ment en log og peb. Da han nærmede sig for ungen op og angreb ham af en eller anden grund. Han bed smerten i sig men smilte dog. *den lille fyr har godt nok mod i sig. Utroligt at det kun er en unge* tænkte Shinigami. Og tog den i nakke skindet til den slap. Han tog den op foran sit ansigt og så den ind i de aggressive og sulte øjne. ”du skal nok blive en god følges svend du lille” sagde Shinigami med et koldt smil og tog ulven under armen og begyndte at gå. Ulven begyndte at bide i hans arm men havde ikke så stærke tænder så den bed ikke hul men tyggede i ham.
Grib ulykke.
Ulven blev passet godt og voksede hurtigt op sammen med Shinigami i det nye årtusind. Ulven var en voldsom ulv men kunne være mild når det galt Shinigami da han jo havde taget sig af den siden spæd. Ulven havde en fantastisk lugtesans og en kold vinter dag da de gik i en by hvor der havde været døds fald begyndte Ulven at knuger. Den kunne lugte noget. Noget ækelt. Det var brændt hud. Den lagde sin pote på snuden og peb af lugten da det borede sig ind i dens næse. Shinigami så undrende på ulven og så rundt. Pludselig så han en bil der var helt sort af brand ind i et træ. Han gik der over og så på det. Det var en ulykke. En ordentlig bil ulykke på de glatte veje. Han så ind i bilen og så noget bevæge sig. Det kunne ikke være menneskerne som var brændt halvt. Det var noget som var i gang med at spise dem. Han kiggede mere efter og så pludselig en grib. En stor grib side og rive kødet af de døde. Shinigami tog hånden ned mod gribben og hurtigt tog han den ud. ”En grib. En grib… De kan se fra højder og finder ådsler. Du kunne blive en fin makker” sagde han og så på gribben som baskede med vingerne. Dog stak den ikke af selv om den havde chancen. Den blev faktisk. Gribben fulgte ham efter at ha spist sig mæt. Shinigami havde vist den respekt nok til den fulgte med ham. Den kom med hjem til ham og var der og fik alle mulige rester af døde dyr.
Hyæne krigen.
Alt gik normalt igen i nogle år til der pludselig lød et brag ikke langt fra Shinigami’s hus. Han for ud og så mod en by ikke langt væk. Der var udbrudt krig. Han for af sted for nu kom der jo gang i døden. Imens han løb hørte han pludselig et grin og stoppede op. Han vendte sig om men så ikke nogen. Han rystede på hovedet og løb videre igen. Igen hørte han det samme grin og for rundt omkring. Intet. Hvorfor hørte han det grin men der ikke var nogen. Han rystede opgivende på hovedet og begyndte at gå igen. Pludselig hørte han noget nyt. En raslen i buskende. Han gik over mod buskende og rev den op med rødderne. Der så Shinigami en lille hyæne unger som havde fyldt med liv. Dens øjne så mod krigens punkt og pludselig løben igennem hans ben og væltede ham næsten. Han blev sur og løb hurtigt efter den. Hyænen kom til krigen og løb imellem de mange mænd som kæmpede hvilket gjorder det svært for Shinigami at følge den. Han så på krigen og smilte. ”en krigs hyæne. Eller måske bare en krigs elsker.” Han havde desværre ret. Den elskede krig. Den elskede alt den mad den fik ud af det. Krigen forsatte længe og da den endelig var slut gik Shinigami ind hvor hyænen gemte sig og tog den i nakken. ”Så du lille du kommer du med her. Jeg tror du vil blive en meget god en at ha på dette hold” sagde han selv om hyænen grinte og sparkede for at komme fri tog han den med. Den prøvede tit at stikke af men uden held ulven holdte et vågent øje med hyænen og satte den på plads vis den var fræk.
Rottens ankomst.
Hyænen lærte snart sin plads at kende og gribben hjalp til hvor ulykker og ådsler var henne. Ulven brugte sin lugtesans godt og de arbejdede godt sammen. En dag var et skib kommet til änageishia, i byen daräsh kom lasten hen og desværre varede det ikke længe før at hele byen var syg. Folk gik rundt som zombier og var meget syge og døde øjne. Shinigami kom der til og så hvordan folk døde omkring ham. Han gik over til noget af det mad som skibet havde været kommet med og der nede så han et lille væsen som var kendt for denne sydom. Pest. En lille rotte med pest. Den så op på Shinigami og uden at ha givet noget tegn angreb den ham og sad lige i hans hage. Han tog fat i den lille rotte og hev den af med stort besvær. Rotten peb og hjamrede men da Shinigami så den i øjnene blev den rolig. Den følte sig pludselig ikke truet mere den følte sig afslappet. Han satte rotten i sin hånd og den sad bare der og så på ham. Stille gik den op af hans arm og op på hans skuldre og begyndte at vaske sig. Han smilte blot og nussede den på hovedet. ”sådan du lille. Du er vist ikke helt så slem som du vil ha folk tror” sagde han og så rundt. Hele byen var jo snart øde. Han svang sit sværd ved nogen som tiggede om hjælp og da deres liv skulle gå tabt tog han det bare lidt hurtigere. Rotten blev en del af Shinigami’s tema og det havde den jo ikke noget imod. Den synes det var hyggeligt. Tiden gik som altid og nu var det bare. Hvornår ville det næste store dødsfald komme?
Minder: Mitsuki, sult, ulykke, krig og pest
Styrke:
våben
Illusioner
Tarotkort
Akrobatik
Svaghed:
Andre guder
alkohol
At nogle finder ud at han er en gud
Seksualitet: Til kvinder
Andet: En ulv(sult), en gribbe (ulykke), en hyæne (krig) og en rotte(pest)
