Izanami

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun stod helt mundlam og så bare på bøgerne. "det er ikke størrelsen men... farverne. jeg har aldrig set så farverige bøger" sagde hun og så på ham med et smil.

[Shinigami]

Shinigami smilede igen "ja jeg har aldrig kunnet lide at have den samme farve hele tiden" og han satte te på et lille bord "men jeg håber på at du vil være her inde i en uge"

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun grinte. "vis jeg bliver her inde i en uge har jeg læst bøgerne to gange" sagde hun og så rundt g satte sig ved teen og sænkede som en rigtig dame noget hun ikke selv lage mærke til.

[Shinigami]

"De skrevet på det døde sprog så du må lære det først og for et menneske vil det tage et år hvis personen arbejder hårdt men nu skal vi til det alvorlig i den næste uge er jeg din far så du gør hvad jeg siger" Shinigami tog en kop te

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun så på ham og grinte. "jeg lytter altid til min far. men det er værre med min mor" sagde hun ærligt og drak teen roligt og nød smagen af den.

[Shinigami]

"ja men husk du er ikke Kisa mere men Amaterasu og du må gå rundt i byen men du skal være hjemme klokken otte og lade være med at blive kæreste med nogle fra byen er det forstået" sult kom ind på biblioteket "når ja sult her vil holde øje med dig"

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun så på ham med åben mund. "otte. men det er jo der smågår stadig er oppe. jeg elsker at lege med de små. plzzz. lidt længere" sagde hun med tiggende øjne og så ind i hans øjne. hvorfor skulle hun også blive kæreste med nogen hun elskede sin jomfrulighed

[Shinigami]

"Det bliver hurtigt mørkt her vi er meget nord på så du må leve med det" Shinigami smilede "dit værelse er bag den blå dør der vil du finde noget tøj der kan holde dig varm når du skal ud og du kan ikke overtale mig" Shinigami tænkte *der har kun været en der kunne det*

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun så på ham og sår mulede. "øv" hun rejste sig og havde hurtigt drukket teen. hun gik ind hvor han sagde hendes værelse var og så rundt.

[Shinigami]

Det var et lille rum med en seng og en spejlet og en dør til en rum hvor der var alt muligt tøj Shinigami rejste sig op og tog te med sig ud i køkkenet "når så er det at være far bare det var mit eget barn"

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa så rundt og gik ind i skabet. der var godt nok lidt tøj i forhold til hvad hun plajede. hun så rundt i tøjet og fandt en sød top og en sød nederdel som passede sammen. hun tog det på og stilte sig ved spejlet og så på det.

[Shinigami]

Shinigami tog sit lommeur frem og så på den "det er tid" Shinigami gik hen til den røde dør og gik ind og lukkede døren han var i sin gamle soveværelse alt var som den nat Mitsuki lå stadig i sengen og lignet at hun lå og sov Shinigami gik hen til Mitsuki og begyndte at synge

[Kisa Makumi Momo Halestars]

Kisa var gået ud af døren og set ham gå ind til den røde dør. hun stod uden for døren og kunne høre hans sang. det rørte hende faktisk men gjorde hende også virkelig trist. hun vendte sig om og begyndte at gå mod døren i hurtige skridt og som hun kom til jakkerne tog hun bare den første hun fik fat på og gik ud af døren og lukkede den hurtigt efter sig og begyndte at løbe.

[Shinigami]

Shinigami hørte døren og sagde til Mitsuki "jeg kommer tilbage" og gik ud at døren tog en af jakkerne på og gik uden for og fulgte efter Kisa han ville se at hun var i sikkerhed

[Kisa Makumi Momo Halestars]

hun løb bare og mærkede for første gang siden hun var barn at hun ikke rallede. hun kom til stranden der havde skibs vrag og begyndte at gå imens hun sang med en meget lys stemme
hun sang ikke noget bestemt men bare hvad der faldt hende ind.